Skjern Å-landmænd bange for nationalparkplaner

Lodsejere, der har op til 80 procent af landbrugsjord i den planlagte nationalpark ved Skjern Å, ønsker ikke deres jord omfattet af park-planerne.

Det viste en undersøgelse ved tirsdagens stormøde for landmænd, der har jord i området. Mødet tiltrak omkring 300 deltagere af de knapt 400, som havde fået en direkte tilsendt invitation.

"Vi har fået tilkendegivelser fra 160 landmænd med i alt 5.700 hektar, at de ikke ønsker at have deres jord i nationalparken. 18 mod ca. 550 har svaret, at de gerne vil, og 10 med 670 hektar har ikke taget stilling endnu," fortæller en af mødets initiativtagere, Ib Karstensen.

Initiativtagerne og landbrugsorganisationerne i området, Vestjysk Landboforening, Hedens Landboforening og Ringkøbing Amts Familielandbrug, bakker fortsat op om Andreas Bjerregaard, der er landbrugets talsmand i nationalparkens styregruppe.

"Andreas har udført et kæmpe arbejde og fået indført nogle forbehold i styregruppens indstilling til nationalparken. Det er de forbehold om, at der skal være samme regler for landbruget inde i parken som for landbrug udenfor," siger Ib Karstensen.

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, forstår også lodsejernes bekymringer:

"Så sent som sidste uge har den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen gjort indsigelse mod en husdyrbrugudvidelse med begrundelsen, at der snart skal være en nationalpark. Det giver selvfølgelig voldsom frustration, når man har fået besked om, at parken ikke vil berøre landbrugsdriften," siger Søren Christensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle