Justeringer og investeringer kan give pote på bundlinjen i løbet af kort tid, mener energirådgiver.
Alle landmænd kan spare på energien, og især kan svine- og kyllingeproducenter spare mange penge ved relativt små indgreb. Sådan lyder erfaringen fra Lars Krebs, nyansat energirådgiver hos Agri Nord, der tilbyder energitjek hjemme hos landmænd.
»Et energitjek starter med, at jeg regner nogle nøgletal ud, for eksempel energiforbrug pr. dyreenhed eller liter mælk. Så kan jeg se, om landmandens forbrug ligger for højt, og han har noget at sammenligne sig med,« siger Lars Krebs.
Derefter går han bedriften igennem sammen med landmanden.
Som regel kan han finde besparelser på ting som lysstyring, ventilation, varmesystem og pumpedrift.Det vil selvfølgelig kræve en investering i nyt grej, og i den forbindelse er landmanden interesseret i tilbagebetalingstiden. Lars Krebs skønner, at en ventilator til 5.000 kr. kan spare 2.000 kWh (ca. 1.400 kr.) om året i strøm. Dertil kommer i nogle tilfælde en ny styring.
Lille ændring stor betydning
Men det koster ikke altid noget at spare strøm. Ofte opdager Lars Krebs, at fugtsensorer måler forkert.
»Det er meget dyrt, for så ventilerer den fejlagtigt alt for megen varm luft ud, som fyret så skal varme op igen,« forklarer han.
I andre tilfælde er det cirkulationspumperne, som svineproducenter let kan have 25 af, der er indstillet lidt for højt.
»Hvis det stadig fungerer, når man skruer ned fra trin 3 til trin 2, er der meget at spare uden nogen investering,« siger han.
Mange landmænd har stadig et gammelt trofast oliefyr stående og ved, at det nok er lidt for dyrt i drift.
»Men det er langt dyrere, end de tror,« siger Lars Krebs.
Hvis man skifter et gammelt oliefyr, der udnytter olien 80 procent, med et moderne pillefyr, der udnytter træpillerne 90 procent, sparer man både energi og får et billigere brændsel.
En større svineproducent kunne ved at investere 150.000 kr. i et pillefyr spare 50.000 kr. til brændsel årligt.
En anden stor synder er gamle halmfyr. Virkningsgraden på et halmfyr falder meget hurtigt med alderen. Specielt hvis man ikke er den mest flittige til at gøre fyret rent.
Frekvensreguleret pumpe
Mælkeproducenter kan tit spare penge ved at skifte den gamle vakuumpumpe til malkeanlægget ud med en ny frekvensreguleret pumpe.
»Det giver en kæmpe besparelse,« siger Lars Krebs.
Der er også stadig mange, der ikke forkøler mælken med koldt grundvand, så man kan spare 20 graders nedkøling med strøm. Det kan også give store besparelser. Vandet skal jo alligevel pumpes op, så dyrene kan få noget at drikke, så hvorfor ikke udnytte det?«
Ser på tilbagebetalingstid
Efter et besøg gennemgår Lars Krebs mulighederne med landmanden og tilbyder en rapport over mulighederne og tilbagebetalingstiden.
»Der er masser af muligheder med en tilbagebetalingstid på under fem år, ja, tit kun et par år, og rapporten er god at have med hen i banken,« siger han.
