SPF stopper med at deklarere ødemsyge

Fra 1. maj deklarerer SPF ikke længere fund af ødemsyge i en besætning.

SPF-systemet ophører i dag med at deklarere fund af ødemsyge.

Baggrunden er, at ødemsyge hidtil alene vurderes ved passiv overvågning.

Der er kun udtaget prøver ved konkret mistanke. Hvis prøven viste ødemsygebakterier med egenskaberne VT2e og F18 påvist, blev besætningen deklareret med ødemsyge.

Hvis de kliniske tegn ophørte, blev deklarationen fjernet efter et år.

»Men der findes ikke en rimelig mulighed for at blive fritestet, og da der i dag er gode muligheder for at håndtere ødemsyge, mener vi ikke, at deklarationen er relevant længere, og den ophører derfor 1. maj,« siger teamleder, dyrlæge Susanne Musse, SPF-Sundhedsstyring.

Supplerende Sundhedsoplysning

En anden ændring er, at de såkaldte supplerende sundhedsoplysninger også bliver droppet fra i dag.

Begrundelsen er dels, at der foreligger meget forskellige oplysninger om besætninger, dels at de ikke er anvendt ret hyppigt.

»I stedet opfordrer vi købere til selv at få disse oplysninger hos sælger,« forklarer Susanne Musse.

Beslutningen om de to ændringer af SPF-regelsættet er truffet af VSPs bestyrelse efter en faglig indstilling fra projektgruppen, SPF-Servicetjek.

De ændrede SPF-Sundhedsregler kan ses på SPF-SuS’ hjemmeside: www.spssus.dk.

Faktaboks

Ændringer 1. maj

  • Ødemsyge deklareres ikke længere i SPF-systemet
  • Supplerende sundhedsoplysninger ophører 
  • Begge ændringer er vedtaget af VSPs bestyrelse

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle