Sprøjteforbud vil give kæmpe tab

Med et sprøjte- og gødskningsforbud på § 3-arealer bliver det vanskeligt for 29-årige Christian Østergaard Nielsen at holde økonomi i sit nyovertagede landbrug.

50 af hans 150 hektar jord er kulturenge, som uden gødning med tiden vil give så lavt et udbytte, at der ikke er foder til landmandens 300 stude.

»Bliver det vedtaget, skrider hele grundlaget under den bedrift, min far har drevet her, og som jeg drømmer om at føre videre«, siger Christian Østergaard Nielsen til rådgivningsvirksomheden Sagros magasin Grobund.

Landmanden bruger engene til afgræsning og høslet, men står til et samlet tab i millionklassen pga. den ringere produktion og lavere værdi af jorden.

Frustrationer

Det er den socialdemokratiske regering, der sammen med sine støttepartier har præsenteret et forslag om et forbud på § 3-arealerne, og det kommer sandsynligvis til at gøre ondt på erhvervet.

Ifølge Seges løber det samlede tab op i 1,8 mia. kr., som altså ikke bliver erstattet.

Det giver stor frustration hos bl.a. Landbrug & Fødevarer, hvor viceformand Lone Andersen har udtalt, at det giver et skår i tilliden mellem politikerne og landbruget, når man indfører kompensationsfri forbud.

Også Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen mener, at en kompensation er på sin plads.

»I Danmark har vi et retssamfund, og når det offentlige fratager landmanden hans rettigheder, skal det erstattes«, siger Bonnesen.

»Hykleri!«

Venstre-manden har for nylig foreholdt Miljø- og Fødevareministeriet Seges’ tal for de økonomiske tab, men her lyder svaret, at produktionstabene er lavere, og at det i øvrigt er for usikkert at vurdere det samlede værditab.

Det er bare sådan, at samme ministerium i 2015, da et sprøjteforbud første gang var på tale, faktisk lavede den beregning.

»Miljøministeriet (har) beregnet det samlede potentielle jordværditab til at være 1,17 mia. kr.«, lyder det i et notat fra december 2014.

»Det er en hån mod landbruget og rent hykleri, når de siger, at de ikke kan regne det ud nu«, siger Erling Bonnesen.

Vil snige sig uden om

Ifølge Venstre-manden handler tilbageholdenheden om, at man vil undgå en erstatning.

»Ministeriet forsøger at snakke sig fra en kompensation ved at bagatellisere tabet for erhvervet. Nu vil man kun medgive, at der er et økonomisk tab, men håber at kunne snige sig uden om nogen former for erstatning«.

LandbrugsAvisen har spurgt Miljø og Fødevareministeriet, hvorfor man i 2020 ikke kan beregne det samlede værditab, når man kunne i 2014.

Ministeriet har ingen kommentarer, lyder svaret.

Landmand Christian Østergaard Nielsen undrer sig over, at der ikke følger en erstatning med indgrebet.

»Det er da urimeligt. Det er jo reelt en ekspropriation«, siger han.