Stædig bonderøv knokler sig til succes

28-årige Jacob Thomsen, Djursland, hylder de gamle dyder og har tjent penge fra dag et som nybagt gårdejer og kvægbruger.

Jacob Thomsen har aldrig været en ørn i skolen og fået gode karakterer. Til gengæld elsker han at knokle.

Nu kan han glæde sig over, at knokleri dag ind og dag ud har båret frugt. Som 28-årig er han ejer af en kvægbesætning på 185 jerseykøer i en forholdsvis ny stald og generelt flotte rammer i landsbyen Kni på Djursland.

Han har økonomien på plads. Regnskaber for de første to år viser, at han har haft overskud på i alt omkring en mio. kr. og med forventninger om en fortsat god indtjening her i 2012.

Bonderøven

Historien om Jacob Thomsen er historien om en dreng, som begynder at arbejde i landbruget allerede som 12-årig og sparer hele lønnen op. Han kommer fra et ikke-landbrugshjem og arbejder på gårde i nærheden.

Det er historien om en ung knægt, som ikke interesserer sig for det boglige, men kun vil ud og bestille noget i stalden og på marken og derfor kærligt bliver kaldt Bonderøven på landbrugsskolen. Og det er historien om den 26-årige, som har sparet 1,4 mio. kr. op, køber en totalt nedslidt ejendom og knokler i bogstaveligste forstand døgnet rundt for at få styr på driften.

"Jeg har altid arbejdet. Når vi var færdige med at spille håndbold eller fodbold, kørte de andre hjem for at hvile sig, mens jeg kørte på arbejde. Timelønnen var måske ikke så høj, men jeg havde mange timer," siger Jacob Thomsen.

Mugede ud

Det var 20. januar klokken 16 for to år siden, at Jacob Thomsen rykkede ind på ejendommen i Kni.

Den havde været i betalingsstandsning i ni måneder, og Jacob Thomsen havde budt på ejendommen flere måneder tidligere - uden resultat.

Men så lykkedes det at få en handel på plads. Jacob Thomsen betalte 18,7 mio. kr. for ejendommen på dengang 75 hektar og med en forholdsvis ny løsdriftsstald og nyt siloanlæg fra 2008. Han har YJ-lån, et DLR-lån samt en kassekredit.

Selv rykkede han ind i kontoret i stalden, hvor han boede det næste halve år. Det betød ikke så meget - døgnets timer skulle udnyttes til det yderste, og de første to døgn brugte han til at muge ud.

Kammerater og en tidligere arbejdsgiver hjalp, og da de tog hjem ved ti-tiden om aftenen, fortsatte Jacob selv:

"Jeg fik kun ganske få timers søvn i de døgn, og det var en stor tilfredsstillelse, da jeg kunne gå i gang med at strø sand i sengebåsene. Nogle siger, at jeg ikke kan blive ved med at arbejde så meget, og at det ændrer sig, når jeg fylder 30. Men så er det jo godt, at jeg kun er 28 år, så jeg kan arbejde igennem," siger han.

Penge i stalden

Bedriften skulle i omdrejninger:

"Det var hårdt, men sjovt. Jeg kan godt lide at arbejde og har ikke lyst til at sidde herinde. Der var kun en vej, og heldigvis kunne det kun gå fremad, jo mere der blev arbejdet. Jeg tror, der er sket mere her på ejendommen i to år, end der er sket de sidste tredive år. I dag kan man se, at vi er kommet langt. Men det vigtigste har hele tiden været, at der skal mælk igennem til mejeriet. Det er i stalden, pengene skal tjenes," siger Jacob Thomsen.

"Vi budgetterede faktisk med et mindre underskud det første år, men så steg mælkeprisen med 70 øre, ligesom også kødprisen steg. Det er rart at se, at vi tjener penge," siger Jacob Thomsen.

Fik vendt jorden

Da stalden var på plads, blev det tid til forårsarbejdet. Jacobs far pløjede om aftenen, hvorefter Jacob tog over og kørte frem til klokken halvfire om morgenen, hvor der skulle malkes:

"Vi kørte med den blå traktor og en standard femfuret plov, og vi skulle helt ud i hjørnerne og havde det hele med. Faktisk fandt vi på den måde fem hektar ekstra i forhold til markplanen. Men det vigtigste var, at vi fik vendt jorden og sået majs til tiden. Det sætter jeg en ære i. Det var hårdt, men det var også spændende, og jeg glæder mig faktisk til foråret og til at komme i gang med markarbejdet igen," siger Jacob Thomsen.

Siden købet har han revet 2.700 kvadratmeter gamle og overflødige bygninger ned samt bygget ny foderlade og maskinhus og huse til kalvene. Køb af fem hektar jord tæt ved ejendommen er det også blevet til, foruden at han i det daglige selv passer bedriften - dog med hjælp til malkningen om morgenen og eftermiddagen.

Op klokken 3.20

Vækkeuret ringer klokken 3.20, og Jacob Thomsen er i stalden klokken 3.30. Han spiser morgenmad klokken otte og middagsmad klokken 12, hvorefter det er tid til en middagslur:

"Det er simpelthen det bedste ¿ en middagslur skal jeg have," siger Jacob Thomsen.

Han er inde til kaffe midt på eftermiddagen og er færdig med arbejdet ved syvtiden om aftenen. Og skal så lige en tur rundt i stalden inden sengetid klokken 10:

"Jeg hader at være bagefter, og hvis der er et eller andet, som kan laves om aftenen, ja så gør jeg det. Så behøver man ikke stå med det næste morgen - hvad enten det er gyllepumpen eller mugeanlægget, der er gået i stykker."

"I starten handlede det om at få køerne til at give mælk. Nu er der mere overskud. Foderet er fint, og jeg har fået mere struktur på besætningen. Så nu er det tiden, hvor jeg kan gå i gang med detaljerne og optimere de små steder. Vi har døjet lidt med celletallet her i sommer, men det er på plads nu. Man skal hele tiden være på dupperne," siger Jacob Thomsen.

Vil passe selv

Hans mål er 200 køer plus opdræt, men så skal det heller ikke være meget større:

"Jeg skal kunne passe bedriften selv med lidt medhjælp," siger Jacob Thomsen og lægger ikke skjul på, at en stor portion stædighed har båret ham langt:

"Jeg havde besøg af nogle rådgivere, som mente, at jeg kunne hente 300.000 kr. om året alene på at ændre pasning af kalvene. Og det kan da godt være, de har ret, men jeg gør det nu på min måde. Og som jeg sagde til dem: Her er styr på tingene - selv hvis I kommer nytårsmorgen, er der nyfejet foran kalvene. Det tror jeg lønner sig i sidste ende," siger Jacob Thomsen.

khi@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle