Omkring de 700 hektar udløber stordriftsfordelen ved at producere korn og raps. Men mange individuelle faktorer spiller ind.
Jo større bedrift, jo billigere kan afgrøderne produceres.
Det er en logik, som ofte fremføres næsten pr. automatik, men den holder ikke i virkeligheden. Faktisk er der grænser for stordriftsfordelene, og for en ren planteavler ligger grænsen ved knap 700 hektar, konstaterer specialkonsulent Jakob Vesterlund Olsen, VFL Økonomi & Virksomhedsledelse, på grundlag af en analyse af regnskabsdata fra perioden 2010 til 2013.
Jakob Vesterlund Olsen understreger dog, at der er mange individuelle forhold, der er afgørende for, hvad den optimale størrelse er for den enkelte bedrift.
»At stordriftsfordelen er størst ved knap 700 hektar forudsætter, at alle omkostninger er indregnet, og at alle bedrifter har de samme kapitalomkostninger i den periode, der regnes på. Og sådan er det jo ikke i praksis,« siger han.
Størrelsesøkonomi er udtryk for, at større bedrifter har bedre økonomiske resultater pr. enhed end mindre bedrifter. Det er altså ikke nok, at den store bedrift har et større tal på bundlinjen. Økonomien pr. enhed - eksempelvis pr. hkg hvede - skal være bedre for den store bedrift end for den mindre, når alle omkostninger er afholdt, inklusiv arbejde og kapital.
Afstand til marker koster
Årsagerne til at det beregnet optimale areal ligger på knap 700 hektar, er flere:
»Maskin- og arbejdsomkostningerne er den vigtigste faktor. Mange hektar giver selvsagt mulighed for en bedre udnyttelse af maskiner og mandskab end få hektar. Desuden kan man sælge sine afgrøder i store partier og måske til en højere pris, ligesom man kan købe kemi, gødning og hjælpemidler billigere,« siger Jakob Vesterlund Olsen.
»Men begrænsningen kommer ind, når der blive for lang vej til markerne. Det bliver lidt sværere at være rettidig i marken og påpasselig i forhold til mandskabet. Det koster udbytte og tid, og de faktorer er stigende med flere hektar.«
Og forøget gæld koster
En faktor, som også kan begrænse gevinsten ved stordrift, handler om finansiering. Hvis jord er købt til for lånt kapital, og stordriften dermed har forøget bedriftens gæld, kan resultatet blive en stigning i rente og bidrag.
»Hvis jordkøb betyder, at rente og/eller bidrag stiger på hele gælden, kan det blive rigtig dyrt,« siger Jakob Vesterlund Olsen.
Der er ligeledes foretaget beregninger for stordrift på blandede bedrifter. Her viser analysen stort set det samme, nemlig at der er stordriftsfordele på maskin- og arbejdsomkostninger op til cirka 550 hektar.
En eventuelt billigere og mere fleksibel vej til stordriftsfordele kan bestå i at deltage i maskinsamarbejde, ligesom forpagtning kan belaste driften mindre end køb.
Som nævnt er der store individuelle forskelle på, om stordrift betaler sig. Jakob Vesterlund Olsen anbefaler, at man før større beslutninger i den retning får foretaget en driftsgrensanalyse for at afdække de økonomiske fordele for den enkelte landmand.
»Det vigtigste er, at man medregner alle faktorer,« siger Jakob Vesterlund Olsen.
