Selv hobbyavlere med få høns i baghaven kan lamme den danske fjerkræeksport og koste millioner for branchen. Det er bekymrende, og Fødevarestyrelsen må træde tydeligere ind i kampen for, at alle overholder reglerne, mener formand for L&F Fjerkræ Martin Hjort Jensen.
Fødevarestyrelsen bør sætte hårdt ind over for dem, der ikke overholder indelukningskravet for fjerkræ. Det mener Martin Hjort Jensen, formand for Landbrug & Fødevarer, Fjerkræ, der retter en sjældent kritisk appel til styrelsen.
Flere landmænd og kolleger har henvendt sig til Martin Hjort Jensen, fordi de har set hobbyavlere eller mindre fjerkræholdere lade deres dyr gå ude, selv om der på grund af den meget alvorlige smittefare for fugleinfluenza siden november har været et krav om staldpligt, der betyder, at alt fjerkræ skal holdes under tag. Også dem i baghaven.
Det kan koste millioner
Fjerkræformandens frustration går på, at hvis blot ganske få hobbyavlere ikke overholder reglerne, kan det potentielt betyde nye udbrud og dermed koste branchen mange millioner, da store dele af den danske fjerkræeksport lukker ned ved selv mindre udbrud.
»Hvis der vitterligt er nogle hobbyavlere eller andre, der enten er ligeglade med reglerne eller ikke kender dem, kan det få store konsekvenser for vores kommercielle produktion, og det synes jeg ikke er rimeligt. Fødevarestyrelsen må steppe op og tage hånd om det her«, siger Martin Hjort Jensen.
Sanktioner skal i brug
»Det er helt legalt og dejligt, at der er mange, der har hyggehøns i haven eller en småskalaproduktion med måske 100 høns, men det er frustrerende, hvis de ikke sørger for at holde dyrene inde, når landmændene ligger vandret for at holde deres dyr smittefri«, siger Martin Hjort Jensen, der normalt også er glad for samarbejdet med Fødevarestyrelsen. »Jeg håber, styrelsen tager det her meget alvorligt, tjekker op på alle anmeldelser, og, hvis det bliver nødvendigt, slår hårdt ned på dem, der ikke overholder reglerne«, appellerer han.
Kan koste millioneksport
Fugleinfluenzaen hærger stadig som aldrig før i Europa, og i Danmark har syv danske fjerkræbesætninger været smittet foruden over 150 fund i vilde fugle. Smitten kommer hertil med trækfugleme og kan bl.a. smitte tamfugle gennem deres ekskrementer. Derfor er det mest virksomme mod smitten at afskærme fjerkræet, mener flere eksperter såsom Lars Erik Larsen, ekspert i virussygdomme hos dyr ved Institut for Veterinærvirologi på KU.
Det seneste danske udbrud blev fundet 26. februar i en bornholmsk hobbybesætning med 20 høns og tre ænder. Selv et udbrud i et hobbyhold lukker dansk fjerkræeksport til en række lande uden for EU i mindst tre måneder, og det koster branchen, der allerede har fået presset noteringer og indtjening. I 2016/2017 kostede ét dansk udbrud i en hobbybesætning branchen ca. 108 mio. kr. i primært tabt eksport. Denne gang vil eksporten være lukket i foreløbig syv måneder.
Efterlyser bagatelgrænse
Det er krav fra OIE, World Organisation for Animal Health, der fastslår, at selv udbrud i mindre hobbybesætninger skal registreres, og dermed stopper eksporten. Martin Hjort Jensen vil derfor også opfordre Fødevarestyrelsen til at arbejde for en form for bagatelgrænse.
»Jeg håber, Fødevarestyrelsen tager deres internationale kontakter i brug, for det ville hjælpe os, hvis der kom en tydelig bagatelgrænse«, siger han.
Faktaboks
Syv danske udbrud
- Det mest massive udbrud af fugleinfluenza i flere år har ramt Europa. Mange millioner høns og ænder er blevet slået ned, ligesom smitten findes i stadig flere vilde fugle.
- I Danmark er der fundet smitte i over 150 vilde fugle og syv danske besætninger med mellem ca. 20 og 29.000 fjerkræ. De seneste to udbrud blev onsdag fundet i en hobbybesætning på Bornholm og et fasanopdræt ved Ringsted.
