Sværest at sælge veldrevne ejendomme

Generationsskift er stadig en af landbrugets store udfordringer. Det slog Lone Andersen fast på generalforsamlingen i Familielandbruget VEST-Jylland mandag.

Lone Andersen pegede på et alvorligt dilemma, som foreningen arbejder med, nemlig at bankerne helst vil af med nødlidende ejendomme.

»Veldrevne ejendomme med et pæn egenkapital er utroligt svære at omsætte. Når den unge førstegangs-køber står i banken med en salgsopstilling, viser banken straks en liste over 10 andre salgsklare men nødlidende ejendomme, som de meget hellere vil sælge og låne til, end til en veldreven bedrift med pæn egenkapital,« sagde hun.

Problemerne gælder ikke bare ejendomme i fri handel, konstaterede hun. Glidende generationsskift, hvor der er lavet I/S’er, har også store udfordringer.

»Den ældste ejer har tit svært ved at komme derfra, da banker ikke vil låne ud til den yngre ejer,« konstaterede hun.

Lone Andersen havde håbet, at Landbrugets Finansieringsbank, som L&F har været med til at søsætte, og som kan udlåne to mia. kr., ville prioritere nyetablerede landmænd højt.

»Jeg havde armene godt op over hovedet, men jeg blev klogere, da der i efteråret blev meldt ud, at ca. 75 procent af pengene vil gå til rekonstruktion,« sagde hun ærgerligt og konstaterede, at Landbrugets Finansieringsbank ikke har udbetalt en eneste krone endnu, men dog er tæt på. Og måske går det alligevel i den retning, at nyetablerede opprioriteres.

»Vi er nogen, der har presset meget på for det, og meget tyder på, at det rykker i den retning,« sagde hun optimistisk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle