Svar til Falck om bondefangeri

Til mit indlæg »Falcks bondefangeri« i LandbrugsAvisen 15. ds. giver markedschef landbrug Steffen Vogel, Falck Erhverv, det intetsigende og helt forventede svar, som en markedschef altid forsøger sig med, når en virksomheds prissætning anfægtes.

Men han kommer ikke med nogen begrundelse for, hvordan et toårigt bygningssyn, som man selv skal bestille, adgang til at bestille et nødstrømsanlæg ved skade og adgang til at købe ydelser, som man selv skal betale, kan begrunde en prisstigning på 237 procent i forhold til det hidtidige abonnement, der dækker alle de væsentlige og dyre ydelser vedrørende skade på landbrugets driftsbygninger.

Tilbage står fortsat et klart billede af, at Falck har opfundet nogle småydelser som begrundelse for en helt uhørt prisstigning på bygnings-abonnementet. Det ville være helt i orden, hvis kunderne selv kunne vælge disse ydelser og dermed kunne vælge at beholde det hidtidige abonnement. Men når Falck ikke giver os kunder valgmuligheden, men blot trækker disse voldsomme prisstigninger ned over ørene på os med en tynd forklaring, så kalder jeg det fortsat bondefangeri, og det skal undre mig, om ikke andre landmænd føler det samme.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle