Men bekæmpelsen af bluetongue skal ske på vilkår der er rimelige for landmændene.

"Vi er gået ind i det her, fordi Danmark skal være fri for bluetongue, og fordi vi skal overholde de internationale regler. Men det har været et kernepunkt for Dansk Kvæg at sikre den billigst mulige måde at få vaccinationskampagnen gennemført på," siger formand for Dansk Kvæg, Peder Philipp.

Onsdag i sidste uge kunne han og de øvrige forhandlere fra Dansk Kvæg og Fødevarestyrelsen tage hjem efter flere lange forhandlinger om at fordele omkostningerne ved en vaccinationskampagne. Samtidig er det blevet gjort muligt, at andre end dyrlæger kan overvåge vaccinationer eller selv vaccinere.

Det har også været vigtigt, at vaccinationerne gennemføres hurtigt, understreger Peder Philipp.

Projektgruppe

Der er nu nedsat en projektgruppe med Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg som skal varetage det praktiske arbejde forud for vaccinationskampagnen.

Gruppen skal også stå for orientering af de praktiserende dyrlæger, som hidtil ikke har været inddraget i forhandlingerne om vaccination.

"Jeg anerkender, at det er et stort arbejde der ligger forude. Derfor er det også vigtigt, at vi tager vores del," siger Peder Philipp.

worsoe@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle