Travlhed oven på krisen

Hos Bay Christensen i Rønnede løber man for tiden rigtig stærkt, fordi entreprenørbranchen skifter de maskiner ud, man har beholdt igennem krisen og som nu trænger til udskiftning.

På Bay Christensens hovedsæde i Rønnede løber man for tiden ekstra stærkt.

»Vi har lige fået en sending på 12 Takeuchi minigravere hjem. De står ude på lageret, og de er allesammen solgt og skal klargøres til kunder. Og det er altså ikke noget der sker hver måned, at vi får så mange på en gang. Det er usædvanligt. Siden krisens start i 2007-2008 har man beholdt de maskiner, man havde, og de trænger nu til udskiftning. Derfor har vi rigtig travlt lige nu,« forklarer indehaver Carl Bay Christensen.

Stærk gul side

Langt størstedelen af Bay Christensens omsætning hentes inden for entreprenørbranchen med maskiner fra ’den gule side’. De primære kunder er mindre og mellemstore entreprenører.

»Vi er stærke på ’den gule side’ - altså minigravere, rendegravere og større entreprenørmaskiner. Desuden sælger vi en del New Holland-traktorer, men det er uden for landbruget -altså til entreprenører, kommuner og lignende. Og så har vi forhandlingen af Takeuchi- maskiner, som er en kæmpe artikel på Sjælland,« forklarer Bay Christensen. »Som leverandør til entreprenørbranchen har man højsæson hele året, og når en entreprenør skal have løst et problem, er det her og nu. Kunderne forventer service på ’høsttidsniveau’ hele året,« slår han fast.

Entreprenørmaskiner til landbruget

Andelen af kunder i landbruget ligger på 10-15 pct. Til landbrugskunder sælger man mindre entreprenørmaskiner som minigravere og rendegravere.

»Ethvert større landbrug med respekt for sig selv har jo i dag en rendegraver, og vores 1100 kgs New Holland minigraver er da også vores mest solgte,« siger Bay Christensen,

Brugt og rengjort

Som hos så mange andre maskinhandlere er det sjældent, at man i dag sælger en ny maskine i ren handel. Derfor er salg af brugte maskiner også en stor del af forretningen.

»Det er tidkrævende med de brugte maskiner, men man har som regel en god ide om, hvor man kan få afsat den maskine, man får ind,« siger Bay Christensen. Alle brugte maskiner bliver grundigt rengjorte inden de bliver sendt til de nye ejere. »Jamen ,den nye ejer skal have en god oplevelse med at købe en brugt maskine hos os, og der hører det med, mener vi.« Og netop den gode oplevelse ved at handle med Bay Christensen er der meget fokus på. Folk kommer for eksempel helt fra Nordsjælland en torsdag eftermiddag. Det gør man kun, hvis det er en god oplevelse at kommer her.

Faktaboks

  • Bay Christensen A/S
  • Rønnede, Sjælland
  • Salg af New Holland, Case Construction, Takeuchi, m.fl. 
  • 27 medarbejdere

Service og samarbejde

​Bay Christensen blev etableret i 1984 af Carl Bay Christensen, som også er den nyværende ejer. I et lille års tid solgte man bare brugte maskiner, og i 1985 blev forretningen landbrugs- og industriforhandler af Ford. I dag består virksomheden, ud over hovedsædet i Rønnede, af Bay og Sivertsen A/S i Hillerød og Roskilde, Bay & Sivertsen Maskinforretning i Sorø, samt samarbejdet med Kjærsgaard A/S omkring Bay og Kjærsgaard Import A/S i Kolding. 

3 Styrker

  1. Tillid: Et ord er et ord, når man handler med Bay Christensen. 
  2. Oplevelse: Kunder kommer langvejs fra og skal have en god oplevelse uanset hvad. 
  3. Kunderelationer: Gode til at besvare godt forhold til kunder. Det er nemmere end at skaffe nye kunder.

Klargøring og tilpasning

På værkstedet, der beskæftiger i alt 10 mand, er der også travlhed. Her har man det nyeste specialværktøj og et stort og moderne smedeværksted, der kan lave tæt på alle tilpasninger. Specielt maskiner til skovbrug kan have særlige behov for tilpasninger. En maskine som en af de nye Takeucki minigravere kan tage op til 14 dage at få helt klar til kunden, fordi der er mange detaljer, der skal på plads. Værkstedet råder over seks servicevogne og kan nå alle steder i Østdanmark inden for ca. en time. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle