Tryg har fokus på forebyggelse

Firma: Tryg Forsikring A/S Stand: E4100

De fleste brande i landbruget starter på grund af el-svigt. Derfor har forsikringsselskabet Tryg i år valgt at tage udgangspunkt i skadeforebyggelse. I et samarbejde med el-koncernen Kemp og Lauritsen har Tryg udviklet såkaldte termograferinger af el-målere, som kan give et billede af om en el-tavle er overophedet med risiko for at ende i brand. »Selvom en el-tavle er helt ny, kan den sagtens have problemer, der på sigt giver brand,« siger Charlotte Roskjær fra Tryg.

 

Krav for nye kunder

»Kan vi bare undgå én brand, har termograferingen tjent sig hjem. En ting er, at vi sparer dækningen, men landmanden slipper også for en masse besvær med opgørelser af værdier og oprydning,« tilføjer hun. Nyheden har vakt stor interesse hos Agromeks gæster, og netop fordi termograferingen er så effektiv, bliver den et krav for nyopskrevede kunder. For allerede eksisterende kunder vil det fremover blive et krav at få lavet termograferinger af el-målerne hvert 5. år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle