Økologiske mælkeproducenter i ulvezonen vil i værste fald holde dyrene indendøre til foråret.
På 20 år er Karl Nielsens økologiske malkekvægsbesætning vokset fra 35 til 350 malkekøer. Kvaliteten sikres blandt andet ved høj trivsel blandt de sortbrogede dyr og godt foder, som gården næsten er selvforsynende med. Men nu er det ikke længere en selvfølge med forårsgræsning.
Om en måneds tid skal køerne lukkes på fold. Der er rigeligt grønt græs omkring Karl Nielsens gård, Havbjerg, men de åbne vidder tiltrækker rovdyrene i den jyske ulvezone.
”Jeg er ikke nervøs for at miste en kalv eller to. Det kommer vi over. Men hele besætningen vil blive stresset og uhåndtérbar, hvis ulven angriber kalvene”, lyder det fra Karl Nielsen.
”Vi er i faget, fordi vi elsker vores dyr. Selvom jeg ville, kan jeg ikke kontrollere 250 hektar græsareal hver dag”, siger mælkeproducenten, da han lukker døren til kostalden og går ud mod kalvehytterne.
Kadavere
Ulven er en stressfaktor for både dyr og mennesker, og Karl Nielsen konfronteres med ulvens tilstedeværelse dagligt.
”Vi finder dødt vildt på marken med bid i struben og ribben, der er klippet over. Det fandt vi aldrig for 10 år siden. I går så jeg en ulv spæne over marken med råvildt foran sig”.
Han er bekymret ved tanken om de ekstra ressourcer, ulven vil kræve i den kommende forårs- og sommersæson.
Natur eller økonomi
Hvis ulven skal forsøges holdt ude efter de nuværende forskrifter, skal 250 hektar afgræsningsareal forsynes med ulvesikret hegn, og det vil blive for egen regning.
”Det vil være uoverskueligt dyrt, men endnu værre vil det være et kæmpe indgreb i naturen at sætte så meget og så store hegn op. Det ønsker jeg ikke at se”, Siger Karl Nielsen og tilføjer, at en løsning med ulvehunde vil være mindst lige så dyr.
Miljøstyrelsen udtaler, at man er opmærksomme på udviklingen, men at der i øjeblikket ikke er en støtteordning til ulvezonens 75 kvægholderne i støbeskeen.
”Hvis jeg ikke forsvarligt kan lukke mine dyr på marken, så kan jeg blive nødt til at stoppe som økolog”, lyder det fra Karl Nielsen, der er i dialog med de omkringliggende kvægholdere, der går frem mod foråret med den samme frygt.
Stressede, urolige dyr
”Til mit kendskab er det ikke påvist, at tilstedeværelsen af rovdyr har en længerevarende effekt på husdyrs adfærd”, siger vildtbiolog Peter Sunde. Han medgiver, at man ikke kan lave en konklusion endnu, men på det eksisterende vidensgrundlag mener han ikke, at ulven er en trussel for den danske økologi. Han påpeger, at der selvfølgelig vil være en effekt, hvis ulven vedvarende angriber en besætning.
Hos Landbrug & Fødevarers økologisektion har man til gengæld grebet bolden og ser den danske ulvebestand som en stor udfordring for landmændene.
»Vi skal have biodiversitet, men det er nødvendigt at få ændret på den nuværende situation«, siger Lene Fløe Møller, der repræsenter L&Fs økologisektion i en nylig etableret fokusgruppe, der arbejder med ulvekonflikten.
”Vi ønsker en situation, hvor man nemt kan regulere de ulve, der skaber problemer, for den nuværende er ikke holdbar for vores landmænd”, lyder det fra hende.
På Havbjerg trommer regnen mod taget på de grå kalvehytter. Karl Nielsen kører hånden genenm den sortplettede pels på en tre ugers kalv. »Det bliver svært at holde ulven væk fra en som ham her«.
Faktaboks
Økologisk kvægbrug
- Økologisk kvæg skal fra 15. april til 1. november befinde sig på afgræsningsarealer i seks lyse timer hver dag.
- Småkalve kan opstaldes indendørs til de er fire måneder.
