Under 100 landmænd rammes af nyt sparekrav

Et støtteloft på 60.000 euro pr. bedrift svarende til 450.000 kr. har vakt furore blandt danske landmænd, som af gode grunde ikke ved præcist, hvordan de bliver ramt.

Ifølge Tom Tynan, medlem af landbrugskommissær Phil Hogans kabinet, viser beregninger, at det vil ramme et tocifret antal danske bedrifter, hvis forslaget bliver til noget i sin nuværende form. Når man beregner den maksimale støtte, skal man nemlig først lægge landmandens løn oven i støttebeløbet. Det reelle maximumbeløb, man kan modtage, før der bliver skåret, bliver derfor 450.000 kr. plus landmandens løn, medhjælpende ægtefælles løn og udgifter til medarbejdere.

Formålet med at lave støtteloft er at sikre at støtten ender hos »rigtige« landmænd, især små og mellemstore brug.

Landmandens egen løn og løn til familien vil blive fastsat efter nogle nærmere bestemte index i de enkelte lande. Da Danmark er et land med et højt lønniveau, vil man kunne modtage et højere støttebeløb end i andre lande. Landbrug med husdyr vil også kunne modtage et højere støttebeløb, da lønudgifter til pasning af husdyr også medregnes, når man udregner maksimumstøtten.

Det har ikke været muligt at få regneeksempler fra EU, men et landbrug med 2-3 ansatte og lønudgifter for 600.000 kr. vil altså have en maksimumstøtte på over en mio. kr., før der bliver skåret i støtten.

I udkastet til landbrugsbudgettet skal landbrugsstøtten skæres. Det er en konsekvens af, at der er færre penge til rådighed, når Storbritannien forlader EU, da de er nettobidragydere til EU.

Ud over at skære i støtten til de største, skal der også ske en fordeling af landbrugsstøtte mellem landene. Den høje hektarstøtte, man får i de gamle EU-lande, skal skæres, for at de kan hæve støtten i de nye EU-lande i Østeuropa, hvor hektarstøtten i dag er lavere.

»De direkte betalinger vil ikke falde mere end 3,9 procent i noget medlemsland, og andelen af direkte støtte er højere i det kommende EU-budget end i det nuværende«, siger Tom Tynan.

Noget pjat

Hos Landbrug & Fødevarer bryder man sig ikke om støtteloft. Ifølge formand Martin Merrild, der samtidig er vicepræsident i den europæiske sammenslutning COPA, vil landmænd, der måtte blive ramt, gøre alt, hvad de kan, for at undgå støtteloftet. I så fald vil EU ikke nå noget med det.

»Støtteloftet er noget pjat, og jeg tvivler på, at det kommer til at virke. Det er min og COPA’s holdning«, siger han.

Han mener dog, at det trækker til den rigtige side, at EU vil kombinere støtteloft med lønudgifter.

»De har trods alt fat i noget fornuftigt i den måde de har skruet det sammen på«.

Til gengæld advarer han mod at undervurdere betydningen af, at der skæres i støtten. Den udmeldte beskæring på 3,9 procent tager ikke inflationen med.

»Hvis de i runde tal skærer fem procent og inflationen bliver to procent om året, svarer det til at støtten er cirka 17 procent mindre i 2027. Der er da ikke nogle lønmodtagere, der vil finde sig i at få skåret så meget i lønnen«, siger han.