Erfaringer fra udlandet viser, at investorer investerer i jord - ikke i husdyrproduktion. Det vil skade beskæftigelsen i landdistrikterne, frygter LandboUngdom.
Husdyrproduktionen, og dermed beskæftigelsen i landdistrikterne, kan blive den store taber, hvis den forestående liberalisering af landbrugsloven rent faktisk får pensionskasser og andre investorer til at interessere sig mere for at investere i dansk landbrug i større stil.
Det mener LandboUngdom, som peger på erfaringer fra udlandet. De viser en tendens til, at fremmede investorer vælger at satse på ren planteproduktion, fordi husdyrproduktion er mere risikabel og omkostningstung.
»De er der jo kun for pengene. Risikoen er for stor ved svine- og mælkeproduktion. De vil hellere dyrke mange hektar med kornafgrøder, som er nemme at håndtere og ikke kræver så meget mandskab,« siger Svend Nygaard, formand for LandboUngdom (LU).
Som eksempel peger han på det svenske investeringsselskab Black Earth Farming, som bl.a. tæller danske investorer.
Selskabet ejer 280.000 hektar i Rusland, et areal svarende til mere end 10 procent af Danmarks landbrugsareal. Men tilsvarende ses mange andre steder.
»Samme mønster ses i Storbritannien, hvor store landbrugsselskaber også satser på markafgrøder. Jeg har en kammerat, som har arbejdet der. De var ikke vellidte, når de kom ned i byen: De tog arbejdspladser fra andre og skabte ikke arbejdspladser.«
Faktaboks
Det mener LU
Diagnosen med manglen på ansvarlig lånekapital er rigtig, men løsningen via en total liberalisering af landbrugsloven er forkert og potentielt skadelig for specielt husdyrproduktionen, hvor de mange arbejdspladser også er.
