Unge vælger kød frem for mælk

Uoverskuelige krav til egenkapital, usikker indtjening og udsigt til en masse arbejdstimer har fået 19-årige Rasmus Munk Jakobsen til at droppe tanken om at blive selvstændig mælkeproducent.

I stedet satser han på en fremtid som deltidslandmand med kødkvæg ved siden af et job hos en mælkeproducent.

»Der er for mange omkostninger ved at overtage en mælkeproduktion, og jeg har ikke en slægtsgård at overtage. Til gengæld tror jeg på, at der kan skabes en produktion med kødkvæg, som græsser naturarealer. Sideløbende kan jeg så have et job på et landbrug eller måske have et job med adfærdsvanskelige unge,« siger han.

Kødkvæg en fleksibel driftsgren

Fleksible arbejdstider ser Rasmus Munk Jakobsen som et af kødkvægsproduktionens største forcer.

»Kødkvægsproduktion er langt mere fleksibel i forhold til familie og fritidsliv. Jeg dyrker selv en del sport, og det er svært at forene med daglige malkninger,« siger han.

Rasmus Munk vil kombinere produktionen af kød med naturpleje, for netop pleje af arealer for stat og kommune ser han en fremtid i.

Når han om kort tid afslutter et ophold på Lundbæk Landbrugsskole, skal han på et ni måneder langt ophold på en amerikansk farm med 90 Angus-moderdyr.

»Jeg vil ud og hente inspiration til min kommende drift,« siger han.

Deltidsbrug er mere realistiske

Rasmus Munk Jakobsens fravalg af mælkeproduktionen til fordel for kødkvæg er langt fra enestående på Lundbæk Landbrugsskole.

I år har interesseren for valgfaget kødkvæg været så stor, at skolen har måttet oprette to hold med i alt 30 elever til faget.

»For de fleste er det mere realistisk at investere fem-ti millioner i en deltidsbedrift med et supplerende udearbejde, i stedet for 40-50 millioner i en mælkeproduktion,« siger Niels Quist-Jensen, forstander på Lundbæk Landbrugsskole.

LandbrugsAvisen har talt med andre landbrugsskoler, som ikke kan genkende tendensen. Disse skoler afviser dog ikke, at det kun er et fåtal af eleverne, som vil blive selvstændige mælkeproducenter.