Vårsæd sender agerrævehale på retur

Agerrævehale kom med stigende hvedeavl hos Michael Lau Rasmussen, men er nu på retur efter målrettet indsats.

»Da jeg overtog bedriften efter min far, begyndte jeg at dyrke mere og mere vinterhvede. Og så kom der mere og mere agerrævehale. Frøpuljen var et levn fra min far, som havde modtaget noget agerjord fra kommunen. Men da han stort set kun dyrkede vårafgrøder, havde han ikke problemer med rævehale. Det var først, da hveden kom ind i sædskiftet, det kom.«

Det fortæller Michael Lau Rasmusssen fra Stokkemarke på Lolland. Han er selvstændig landmand og driver 136 hektar med 50 pct. vintersæd. Afgrøderne er sukkerroer, maltbyg, rødsvingel og vinterhvede. Og så er han konkurrencens tredje finalist i kampen om at blive Græsukrudtsmester 2015. Derfor fik han 16. april besøg af dommerpanelet: Landskonsulent Jens Erik Jensen fra Seges, Martin Clausen, Syngenta, og Merete Hattesen fra LandbrugsAvisen.

Agerrævehale og gold hejre

For at få styr på agerrævehale er Michael Lau Rasmussen begyndt at dyrke flere og flere vårafgrøder, og de udgør nu 50 pct. af sædskiftet. Og med målrettet bekæmpelse og management i samarbejde med hans konsulent, er agerrævehaleproblemet igen på vej i den rigtige retning. Derudover har han lidt vindaks, men det er ikke problematisk. Og lidt gold hejre, som tidligere er kommet ind fra grøftekanterne. Derfor praktiseres streng markkant-hygiejne.

»Jeg undgår at slæbe græs ind i marken fra rabatter, randzoner o.l. Det er min kæphest. Det betyder også, at rabatten aldrig må sprøjtes væk, den fungerer som værn mod at få ukrudt i marken. Der må kun sprøjtes til kanten,« siger han.

Han lader markerne ligge urørt efter høst og sprøjter al hvedestub med roundup, inden det pløjes. Også efterafgrøder før roer sprøjtes ned.

»Kun hvis jeg har observeret gold hejre i marken, kan jeg finde på at lave en let, overfladisk harvning. Ellers ikke, da de øvrige græsukrudtsfrø spirer bedst oven på jorden,« fortæller Michael Lau Rasmussen, der generelt sår hveden tidligt.

»Jeg ved godt, at jo senere man sår, jo mindre græsukrudt. Alligevel sår jeg tidligt i stedet for efterafgrøder. Til gengæld kompenserer jeg med en højere udsædsmængde, så afgrøden konkurrerer bedre mod ukrudtet.«

Det valg forstår Jens Erik Jensen godt af praktiske hensyn. Men han synes alligevel, det er en ærgerlig prioritering, når man har problemer med agerrævehale.

»Forsøg og praktiske erfaringer viser, at udsat såning er meget effektiv mod agerrævehale i problemmarker. Vårafgrøder er også effektive, og de 50 pct. vårafgrøder i Michael Rasmussens sædskifte opvejer den negative effekt af tidlig såning,« siger Jens Erik Jensen, der dog påpeger, at en kombination af begge tiltag kan være nødvendig på problemarealer med rævehale.«

Undgår afdrift

Michael Lau Rasmussen vægter optimal sprøjteteknik meget højt.

»Jeg tager tiden til at få sprøjtet på de rigtige tidspunkter tidlig morgen og sen aften/nat og på en ordentlig måde. Det er jo mig, der skal betale kemien, så den skal også gøre mest mulig gavn. Først og fremmest kører jeg langsomt med høj vandmængde og bommen så langt nede som muligt. Jeg prioriterer store dråber til det meste for at undgå afdrift. Kun i roerne er jeg nødt til at bruge små dråber for at ramme småt ukrudt.«

Han er nabo til en frugtavler og blev i efteråret inspireret af omtalen af afdriftsrisiko for prosulfocarb, som bl.a. findes i Boxer, til æbler. Så han valgte at ukrudtsprøjte hveden om natten og sendte derpå naboen en sms med et foto af natsprøjtningen. Det blev han glad for.

»Vi kan ikke undvære Boxer. Så jeg vil gerne bidrage til, at vi kan beholde midlet som vigtig resistensbryder,« siger Michael Lau Rasmussen.

Det glæder Martin Clausen fra Syngenta, for det er en af hans kæpheste at undgå afdrift og fordampning fra Boxer.

»Boxer skulle nødigt blive forbudt. Så jeg vil opfordre til, at man kun sprøjter i efteråret under optimale forhold, f.eks. om natten eller ved temperatur under 15 grader og svag vind. Eller venter til frugten er plukket.«

Dommernes anbefalinger

Rigtig godt gået

  • Målrettet indsats for at minimere agerrævehale.
  • Flere vårafgrøder i alsidigt sædskifte.
  • Stor tilhænger af pløjning.
  • Fokus på ukrudt fra roedyrkning »smitter« af til andre afgrøder.
  • Ingen jordbearbejdning efter høst. Er bevidst om, at græsukrudtsfrø bedst går til ved at ligge urørt oven på jorden, og at gold hejre er eneste undtagelse fra reglen.
  • Markkant-management for at undgå at hejre m.fl. invaderer marken fra grøfter m.m. Slår alle rabatter to gange årligt for at undgå frøspredning.
  • Passer på ikke at ramme grøftekanter med roundup, kun marken.
  • Højere udsædsmængde for at øge afgrødens konkurrenceevne (200 kg/ha hvede primo september).
  • Bevidst om at skifte mellem resistensklasser.
  • Natsprøjter med Boxer for at undgå afdrift til nabo-frugtplantage.
  • Hyppige tilsyn af marker på gåben og godt samarbejde med konsulenter.
  • God sprøjteteknik, bestræber sig på store dråber (hvis muligt) for at undgå afdrift.
  • Smart og billig indendørs fyldeplads med vandtank oven på kemirum (aflåst, udluftet og isoleret) + containere til tomme dunke.
  • Fokus på at undgå spredning af ukrudt med maskiner. Rengøring imellem marker og passer på maskinstations presser.
  • Er meget opmærksom på timing og at være på forkant.

Plads til forbedring

  • Brug højere dosis (end 0,8 l/ha) af Boxer i efteråret for at det reelt er resistensbrydende
  • Tidlig såning af hvede fremmer agerrævehale. Så sent.
  • Vælg sorter der konkurrerer bedre mod ukrudt. Der er forskel på sorters buskning m.m.
  • Paratviden: Kan blive skarpere til at kende ukrudtsarter, og til dels også virkemekanismer.

Faktaboks

Michael Lau Rasmussen, Stokkemarke på Lolland

  • Dyrker selv 136 hektar + samarbejde med en nabo og pasningsaftale. I alt godt 200 hektar.
  • Jordtype: Primært JB 7.
  • Sædskifte: 50 pct. vårafgrøder
  • Afgrøder: Sukkerroer, rødsvingel, maltbyg og vinterhvede
  • Udbytteniveau: Ca. 10 ton/ha i gennemsnit for 1. og 2. års hvede
  • Marksprøjte: Hardi Comnmander, 2800 liter trailersprøjte med 24 meter bom
  • Dyser: Low-drift 025 og 030

Problemer med bedriften

  1. Græsukrudt: Især agerrævehale plus lidt gold hejre og lidt uproblematisk vindaks
  2. Agerrævehale: Er største problem pga. gammel frøpulje i jorden og for stor andel hvede i sædskiftet. Derfor er der nu skiftet til 50 pct. vårafgrøder
  3. Gold hejre: Er kommet ind fra grøfter, men er på retur efter målrettet indsats/forebyggelse
  4. Resistent ukrudt: Er der ikke mistanke om på bedriften. Der er ikke foretaget test
  5. Tidlig såning: Af hvede vælges for at undgå efterafgrøder, men det fremmer græsukrud

6 Tiltag Michael Lau gør for at styre græsukrudtet

  •  Græsukrudt: Især agerrævehale plus lidt gold hejre og lidt uproblematisk vindaks
  • Agerrævehale: Er største problem pga. gammel frøpulje i jorden og for stor andel hvede i sædskiftet. Derfor er der nu skiftet til 50 pct. vårafgrøder
  • Gold hejre: Er kommet ind fra grøfter, men er på retur efter målrettet indsats/forebyggelse
  • Resistent ukrudt: Er der ikke mistanke om på bedriften. Der er ikke foretaget test
  • Tidlig såning: Af hvede vælges for at undgå efterafgrøder, men det fremmer græsukrud

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle