Vandløbsindsats fortsætter ufortrødent

Landet over arbejder kommunerne og Naturstyrelsen med vandløbsprojekter efter de tidligere vandplanforslag.

I sommermånederne frem til august kan landets kommuner søge støtte til vandløbsprojekter som for eksempel åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.

Indtil nu har Naturstyrelsen modtaget ønsker om støtte til 250 projekter, de fleste til forundersøgelser. Kun seks ansøgninger gælder projekter, der kan sættes i gang efter tidligere, forudgående undersøgelser. Det oplyser projektleder Kim Diget Christensen, Naturplanlægning, Naturprojekter og Skov og Naturstyrelsen.

For fisk og insekter

Styrelsen har ansøgninger fra kommunerne for projekter til i alt godt 30 millioner kroner, og der er flere, hvor de kom fra. Fra staten og fra EUs landdistriktsmidler er der afsat 78 mio. kroner om året til området i år og de næste to år.

Indtil videre er der givet tilsagn til knap 80 ansøgninger om forundersøgelser fra NaturErhvervsstyrelsen, som giver den endelige blåstempling af, at projekterne kan føres ud i livet.Tilskuddene til kommunernes indsatser for at fjerne spærringer og åbne rørlagte vandløb følger i store træk forslagene i de vandplaner, som Miljø- og Naturklagenævnet kendte ugyldige i december sidste år. Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket på højtryk på at få sendt nye vandplaner i høring hos berørte parter. Samtidig er næste generation vandplaner også på vej ud i høring.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle