Man skal være både døv og blind for at overse måske årets største politiske begivenhed i Danmark: Besøget i disse dage af den kinesiske præsident, Hu Jintao. Det er første gang, lederen af 1,3 mia. kinesere besøger vores lille rige. Ikke så underligt, at både det politiske establishment og hele dansk erhvervsliv er på den anden ende.
Vanen tro vil stoltheden over besøget blive iblandet en vis portion dårlig samvittighed. Det er uomtvisteligt, at Kina har voldsomme problemer med at overholde menneskerettighederne. Man kan heller ikke just påstå, at Hu Jintao er valgt på en demokratisk maner - bør Danmark ikke bruge taletiden til at kritisere det store land? Kan vi overhovedet tillade os at være så glade for at handle med kineserne, kan man spørge sig selv.
Og svaret er entydigt: Ja, det kan vi. Vejen frem til bedre menneskerettigheder i Kina - og til et land, der tager et moralsk ansvar i verden - går ikke gennem isolation, men tværtimod med mest mulig kontakt. Og der findes næppe nogen bedre måde at skabe kontakt på end gennem handel. Når auktionshallerne i Kopenhagen Furs gang på gang er fyldt med kinesere, gør det både dem og os klogere. Og når Arla og Danish Crown etablerer sig i det store rige, kan det kun ske med dialog og gensidig respekt.
Dertil kommer, at Europas moralske ret til at kritisere resten af verden nok ikke helt er, hvad den har været. Europa er et kontinent i krise, med massearbejdsløshed og mange steder desideret fattigdom efter et årtis overforbrug. I realiteternes verden er det ikke længere os, der frit kan bestemme, hvem vi vil samarbejde med. Verden uden for Europa, og ikke mindst Kina, er blevet rigere og stærkere. Det er godt, for det har trukket mange hundrede millioner ud af fattigdom. Og håndterer vi hinanden med respekt for forskellighederne, kan Kinas succes såmænd også blive Europas redning. Også derfor: Hjerteligt velkommen, hr. præsident.
