Vender tilbage fra barsel som afdelingsleder

På Axelborg er der i øjeblikket en omstrukturering af området Forenings- og Udviklingsservice, og det får betydning for blandt andre Bettina Birch, der vender tilbage fra barsel til en ny jobfunktion som afdelingsleder for Ledelsessupport.

Opgaver, som Bettina Birch normalt har varetaget i stillingen som Forenings- og Udviklingschef, vil fra 1. maj blive placeret andre steder i Landbrug & Fødevarer. Området Forenings- og Udviklingsservice bliver således nedlagt.

Bettina Birch har været ansat i Dansk Landbrug - siden Landbrug & Fødevarer - i syv år, først som erhvervspolitisk konsulent og senere som sekretariatschef.

Som daglig leder af Forenings- og Udviklingsservice tager hun sig af opgaver, sammen med knap 25 medarbejdere, der er målrettet foreningerne og de enkelte landmænd. Det har blandt andet være redskaber til at drive en forening, såsom en foreningshåndbog. Området er desuden tovholder på det elektroniske nyhedsbrev, der ugentligt sendes til foreningernes formænd og administrative ledere.

Med den nye jobtitel som afdelingsleder får Bettina Birch ansvaret for afdelingerne Foreningsservice og Ledelsesservice.



Bettina Birch, 39

Cand.polit., Københavns Universitet

2005, erhvervspolitisk konsulent Dansk Landbrug

2006, sekretariatschef Dansk Landbrug

2009, forenings- og udviklingschef Landbrug & Fødevarer

1. maj 2012, afdelingsleder Ledelsessupport, L&F

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle