Alle systemer kan finjusteres, så de bliver mere klimavenlige, mener L&Fs økoformand Hans Erik Jørgensen, og han er selv i fuld gang.
Grønne marker strækker sig så langt øjet rækker, og indimellem strækker de levende hegn sig gennem landskabet. Så lidt juletræer, en klat skov, en sø og atter marker, nogle steder med grisehytter og glade grise.
Sådan ser der ud omkring Lillegården, hvor L&F-økologisektionens formand Hans Erik Jørgensen og hans hustru Kirsten Rasmussen holder til med 406 hektar, 250 søer og 5.500 slagtesvin.
»Landskabet er meget varieret, og vi har faktisk 36 hektar, som vi ikke dyrker, men som ligger til glæde for miljø, natur, biodiversitet og klima«, siger Hans Erik Jørgensen.
I de seneste måneder, hvor alt har handlet om klima, har økologerne også stået for skud. Lidt for meget og på uretfærdig vis, synes Hans Erik Jørgensen, for personligt arbejder han hele tiden på fronter, der forbedrer gårdens klimaprofil.
Tre gange Rise
Hele tre gange har Hans Erik Jørgensen fået lavet en såkaldt Rise-bæredygtighedsanalyse, som også omhandler klima.
»Vi har tre analyser for at få alle områder op i det grønne felt, og den sidste gang fokuserede vi især på vores klimaaftryk«, forklarer han.
Analysen viste, at det største klimaaftryk kommer fra foder til dyrene, men også diesel og strøm betyder noget. Strømmen er allerede gjort grøn, men nu overvejer han også at få solpaneler på nogle bygninger.
Foder-fodaftryk
Når det er sagt, kommer man ikke udenom, at det største klimaaftryk kommer fra dyrene. Og der har Hans Erik Jørgensen i længere tid arbejdet med forbedringer.
For eksempel har han været med i et projekt om, hvor meget foder dyrene selv kan finde i marken. Så skal der produceres mindre foder.
»De kan faktisk selv i perioder finde 25 procent af deres føde i form af rødder og andet i marken for eksempel i marker med græs eller fodermarvkål«, siger han.
Desuden er han gået over til vådfoder, som har vist sig også at mindske forbruget med 10-20 procent.
»Når grisene får melfoder, blæser der for meget væk. Med vådfoder holder de trynen nede i truget, så der går mindre til spilde«, forklarer han.
Proteinafgrøder
En stor del af foderet til grisene er soja fra Kina.
»Det er vi ikke stolte af. Nu har vi sat fokus på selv at dyrke protein«, siger han.
Derfor dyrker de hestebønner på den bedre jord, lupiner på sandjorden og en del havre. Nu erstatter afskallet havre halvdelen af sojaen i sofoder til diegivende søer og smågrise og har kunnet gå et par procent ned i protein, fordi aminosyresammensætningen er god.
»Det er også med til at nedsætte vores klimaaftryk«, fastslår Hans Erik Jørgensen.
Grønne marker
Men tilbage til de grønne marker. De består af kløvergræsmarker, der skal ligge, eller af efterafgrøder, der sås i ved den sidste radrensning.
»De skal være artsrige og må gerne koste noget, så man får mest muligt ud af dem«, siger han.
Funktionen er, at de er med til at øge kulstofindholdet i jorden og holde på næringsstofferne og producere flere næringsstoffer, samtidig med at jorden bliver mere frugtbar.
Erstatter gylle
Hidtil har Hans Erik Jørgensen været tilbageholdende med kløvergræsmarker, fordi han ikke kunne høste udbytte. Fremover skal de høstes og leveres til et økologisk biogasanlæg, som så leverer gylle tilbage til ejendommen. Dermed kan han holde op med at få konventionel gylle, som han har brugt i mindre omfang. Men markerne i sig selv gavner også udbytterne.
»Selv om hver tredje mark er grøngødning, får man ikke lavere bruttoudbytte på bedriften, end hvis der var andre afgrøder i markerne, for de giver næringsstoffer til jorden«, forklarer han.
Det kulstof, Hans Erik Jørgensen putter i jorden med grøngødningen, er godt for klimaet, for det optræder ikke som klimagassen CO2 i luften. Når jorden bliver mere frugtbar, stiger udbytterne, og det er også godt for klimaet, for det betyder, at afgrøderne også henter mere CO2 ud af luften.
Æbletræer mellem afgrøder
De levende hegn og de små skovoaser parkerer noget af luftens CO2-indhold. Og nu vil han forsøge sig med skovlandbrug på nogle marker.
»Vi starter i det små for at se, hvordan det virker«, siger han.
Prisen på økologiske grise er ikke attraktiv lige nu, hvor han sætter to kr. til for hvert kg kød, han leverer.
»Når det er lavkonjunktur, går det lige to gear lavere med at prøve nye ting«, siger han.
I teorien vil afgrøderne mellem rækkerne give lige så meget som før, men dertil kommer æbler og altså fiksering af CO2 fra luften i træerne. Altså et klimatiltag.
Samtidig ser Hans Erik Jørgensen for sig, at han kan have mobile slagtesvinestalde mellem træerne. Mobile, så de flyttes måske dagligt og dermed doserer gødningen til marken bedre – også godt for klima og miljø sammenlignet med alt for meget et sted.
Markrobot
Sidste år investerede Hans Erik Jørgensen i en lugerobot, der kan køre på solceller. Indkøringen har ikke været nem, men han håber, at han nu er langt med den udfordring, og han vil beholde den.
»Med markrobotten kan vi få mere styr på ukrudt og bedre udbytter. Det er klimagodt. Jeg tror i det hele taget, at teknologien også kan hjælpe os økologer i en mere klimavenlig retning«, siger han.
Samtidig advarer han om, at man glemmer alt andet end klima.
»Alle er ved at falde over deres egne ben for klimaet, men man skal passe på, at det ikke går ud over miljø, dyrevelfærd, biodiversitet, natur og medarbejderes velfærd. Vi skal levere på alle parametrene«, siger han.
