Lodsejere frygter våde områder i marken og svær bevisbyrde efter anlægsarbejdet med den kommende gasledning Baltic Pipe. Energinet afviser grund til uro.
Landmænd, der skal lægge arealer til den planlagte gasrørledning Baltic Pipe, risikerer at stå tilbage med helt nye, våde pletter i marken, og en svær opgave med at dokumentere, at det er projektet, der har udløst dem.
Det frygter Børge Sørensen, direktør i Landbrugsrådgivning Syd og tidligere landboretskonsulent.
»Dér hvor det bliver træls er, at det er op til landmanden at bevise, at der aldrig har været vådt før, og at det er fordi DE har gravet. Det kan man jo ikke bevise«, siger Børge Sørensen.
Sand med dræneffekt på ler
Børge Sørensen har for nogle år siden, som landboretskonsulent, haft med landmænd at gøre, som lagde jord til andre store, offentlige anlægsprojekter.
De oplevede, at når der blev gravet linjeføringer med kabler ned på deres jord, blev ledningerne foret med sand.
Og dér, hvor gravearbejdet skete på lerholdige arealer, viste det sig efterfølgende, at sandet virkede nærmest som drænrør.
»Pludselig piblede der vand op et helt nyt sted på deres marker«.
Større rør i gasprojekt
På den baggrund frygter Børge Sørensen, at problemet kan blive mange gange større, hvis Baltic Pipe bliver realiseret, fordi der er tale om betydeligt større rør på 80-100 mm.
»De er store, de rør, så de skal pakkes i meget sand. Vandet trænger hen, hvor det er lettest, så der kan løbe rigtig meget vand i andre retninger, end hvor drænene ligger. Pludselig risikerer landmændene at sidde fast steder, hvor der aldrig før har været blødt,« siger Børge Sørensen, som frygter for landmændenes retsstilling.
Energinet: Ikke sand ved gas
Hos Energinet, det statslige selskab bag bl.a. Baltic Pipe, maner afdelingsleder Ole Daugaard Buhl til ro.
Ifølge ham er det slet ikke meningen, at de store gasrør til Baltic Pipe-projektet skal pakkes ind i sand.
»Når man lægger elkabler med, lægger man et lag sand omkring kablerne, men det gør man ikke omkring gasrør. Der er ingen varmeudvikling i de stålrør, der udgør gasrørsledningen. Derfor lægger man ikke sand ned med mindre, der er skarpe sten i jorden.«
Ole Daugaard Buhl bekræfter, at sandlag kan virke drænende i lerjord.
»Det er noget, vi generelt er opmærksom på i vores anlægsarbejder. I kabelprojekter arbejder vi f.eks. med lerspærringer netop for at forhindre, at sandet virker som dræn. Men mig bekendt er problematikken ikke udbredt i forhold til gasledninger.«
Står på mål for skader
Ole Daugaard Buhl mener generelt ikke, landmænd har grund til at være bekymrede for bevisbyrden ved langsigtede skader.
»Hele vores udgangspunkt er, at hvis vi har lavet skader i forbindelse med vores anlægsprojekter, står vi på mål for dem. Det er klart, at det med bevisbyrden kan være vanskeligt, især på meget langt sigt. Det vil altid være vanskeligt at give 100 pct. sikkert svar på. Men erfaringsmæssigt har vi ikke eksempler på, at vi som ledningsejere har nægtet et ansvar for skader, som med sandsynlighed kan henføres til vores anlægsarbejder,« siger Ole Daugaard Buhl.
»Det er ikke vores tilgang.«
Torben Hansen skeptisk
Torben Hansen, formand for Gefion, fører sammen med L&F sag mod Energinet i den såkaldte Kriegers Flak-sag, der handler om den økonomiske risiko ved at flytte de kabler, som Energinet har gravet ned på en række lodsejeres jord som led i etableringen af en ny havvindmøllepark ud for Rødvig på Sydsjælland.
Han mener under alle omstændigheder, at det er helt afgørende, at landbruget er på dupperne for at sikre lodsejernes interesser i Baltic Pipe-projektet.
Har oplevet våde områder
Torben Hansen har selv i dette forår oplevet nye vandlidende pletter på et forpagtet areal i kølvandet af en kabelnedgravning, som har skabt nye, underjordiske vandveje.
»Den slags skal Energinet blive bedre til at forebygge, eventuelt med lermembraner. Og når skaden er sket, skal de udbedre den og sørge for, at det ikke komme til at koste landmændene noget,« siger Torben Hansen.
Advarer: Skriv ikke under
Torben Hansen er også dybt engageret i Baltic Pipe-projektet som formand for en arbejdsgruppe, som repræsenterer 12 landbo- og familielandbrugsforeninger i det bælte tværs over Jylland, Fyn og Sjælland, hvor gasrørledningen efter planen skal graves ned.
I den egenskab fraråder han alle de ca. 550 lodsejere, som Energinet her i sommer vil besøge som led i forberedelserne af Baltic Pipe, mod at skrive under på noget.
»Lad for Guds skyld være med at skrive under på noget som helst! Vi skal først have Energinet ud af busken med, havd det er for erstatningsniveauer og betingelser, de vil tilbyde os. Lad nu arbejdsgruppen arbejde med at få skabt fornuftige betingelser,« siger Torben Hansen.
