Sharemilking er en overset etableringsform, som i kraft i sine fordele for både forpagter og indehaver bør vinde større udbredelse.
Hvorfor bør etableringslystne interessere sig for sharemilking?
Først og fremmest fordi gældssætningen er begrænset. Oftest kan man erhverve besætningen, foderet og eventuelle maskiner for nogle få millioner kroner. Man kan også gøre som Anders Bruun Nielsen og kun låne til besætning, opstart og foder og lease maskinerne. Vælger man at indgå en lejekontrakt på måske fem år, bevarer man samtidig muligheden for at ændre sin beslutning, når lejekontrakten udløber. Vælger man at blive selvejer med to-cifret milliongæld er der ingen fortrydelsesret, når blækket på slutsedlen er tørt.
Er modellen interessant for sælgere eller investorer?
Afgjort ja. Investoren kan få flere indtægter til at forrente bedriften, hvis den som i Anders Bruun Nielsens tilfælde er købt udelukkende for jordens skyld. Som igangværende mælkeproducent kan sharefarming være en langsom nedtrapning mod et liv uden landbrug. Man kan overlade besætningen til yngre kræfter og koncentrere sig om vedligehold af bygninger og pasning af jord.
Hvordan med finansieringen?
Merkur Bank har forlængst meldt ud, at de er interesserede i at støtte sharefarming indenfor økologiens verden. I det nordjyske eksempel træder Danske Bank også ind på banen, fordi banken ser en mulighed for, at sharefarming kan afhjælpe generationsskifteproblemerne. Udfordringen med den begrænsede mulighed for at stille sikkerhed for lånet er til for at blive løst, forlyder det.
Hvorfor er sharefarming ikke mere udbredt?
Modellen er ny i Danmark, men kendt og anerkendt i udlandet. Selvejerlysten er stor i dansk landbrug, men sharefarming udelukker ikke selveje. Sharefarming kan sagtens være trinbrættet mellem en stilling som driftsleder og selvejer på samme bedrift, ligesom sharefarming kan kombineres med eksterne investorers interesse for dansk landbrugsjord.
