Cheføkonom: Landmænds likviditet under pres

Når LMO, LandboNord og LandboSyd i næste uge løfter sløret for solide regnskabstal og prognoser for 2017, vækker det glæde, at der er en fremgang i sigte. Medierne tog forskud på glæden allerede i denne uge.

Men der sidder landmænd herude, som ikke nødvendigvis har armene op over hovederne. For mange landmænd har i 2017 ikke nødvendigvis problemer med resultaterne, men med likviditeten, siger cheføkonom i LandboSyd, Heinrich Lüllau i en pressemeddelelse.

De bliver helt naturligt mødt med krav om, at der skal afdrages på gælden, der skal betales skat og produktionsapparatet skal vedligeholdes. Re-investeringer skal således gennemføres uden at der optages lån.

"Så kan det være ganske fint, at der er overskud på driften. Men når overskuddet er disponeret halvanden gang til anden side, bliver der ikke nødvendigvis flere penge til rådighed. Likviditeten mangler stadig," siger Heinrich Lüllau.

Skal indtjeningen være stor nok til at afdrage på gæld samtidig med, at reinvesteringer ikke belånes, er det nødvendigt, at indtjeningen er så stor, at der også skal være plads til skattebetaling, forklarer han.

Hvis en landmand kommer ud af 2017 med et resultat på en mio. kr., lyder det hele meget godt. Indregnede afskrivninger anvendes til afdrag og reinvesteringer.

Men så skal der betales følgende af den million:

• Ejeraflønning til familiens private konsum,
• Nettoinvesteringer og/eller afdrag ud over afskrivninger
• Likvid beredskab/udligning af gamle huller
• Skattebetalinger af privat udtræk og nettoformueopbygning
• Pensionsopsparing

Virksomhedsejeren bliver altså også i 2017 nødt til at spare, udsætte og vælge fra blandt disse punkter, på trods af en million kr. i resultat.

"2017 bliver sandsynligvis et år med langt bedre økonomiske resultater, men hos langt de fleste vil der nok ikke opstå en følelse af at være millionær," siger Heinrich Lüllau.