Danish Crown i modvind med ny klimakampagne

Forbrugerrådet Tænk og Tænketanken Concito kritiserer nu Danish Crowns nye klimalogo, som blev lanceret i august 2020.

Teksten "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" fremgår af reklamer og grisekødsemballage fra Danish Crown. Budskabet skal blandt andet understøtte slagteriets budskab om, at de siden 2005 har reduceret klimaaftrykket fra et kilo dansk grisekød fra Danish Crown med 25 procent.

Men det er vildledende, mener Forbrugerrådet Tænk og tænketanken Concito, skriver dr.dk.

"Det lyder meget positivt, og man kan godt forledes til at tro, at når der står klimavenligt, så gør man noget godt for klimaet. Men det er i udgangspunktet klimabelastende at producere kød i Danmark. Derfor havde det været mere rigtigt at kalde det "mindre klimabelastende, end du tror", siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk til dr.dk.

Mere klimavenlig, end først antaget

Kritikken bliver besvaret af Mette Færch, direktør for marketing og innovation i Danish Crown. Hun siger, at logoteksten ikke påstår, at grisekød er klimavenligt.

"Det er jo ikke det, vi siger i kampagnen. I kampagnen siger vi, at grisen er mere klimavenlig end forbrugerne tror. Det er et rigtig vigtigt budskab for os", siger Mette Færch til dr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle