Danish Crown udsætter 83.000 grise

Der har været flere tilmeldinger denne uge end forventet og derfor må slagteriet fortsat udsætte over 80.000 grise.

Det er svært for Danish Crown at følge med i øjeblikket, og derfor må slagteriet igen i denne uge udsætte afhentning af en lang række grise til slagteriet.

Det skriver slagteriet i deres markedsberetning, der udkommet i forbindelse med noteringen torsdag eftermiddag.

Danish Crown melder, at det bliver nødvendigt at udsætte cirka 83.000 grise, der skulle have været slagtet i denne uge, til næste uge - altså uge 30. 

Det skyldes, at tilmeldingen til indeværende uge blev lidt højere end forventet, forklarer Danish Crown.

Slagteriet har i en længere periode kæmpet med at komme til bunds i antallet af tilmeldte slagtninger, og de seneste uger har det også været nødvendigt at udsætte henholdsvis 90.000 grise i uge 27 og 85.000 grise i uge 28. 

Her har det begge uger lydt, at man forventede at få indhentet en del og komme ned i nærheden af 70.000 udsatte slagtninger.

Samme melding kommer fra Danish Crown denne uge:

- Den forventede tilmelding til næste uge er af samme størrelse, og derfor forventes det, at antallet af udsatte grise reduceres til cirka 68.000, skriver Danish Crown.

Der udsættes også 1.640 søer til uge 30. Og selvom Danish Crowns anlæg i Skærbæk også slagter morgentimerne mandag i næste uge, ved man allerede nu, at der bliver der behov for at udsætte cirka 1.500 søer til uge 31.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle