DC-chef forudser: Knivene mangler førende hænder

Manglen på kvalificeret arbejdskraft bliver landbrugets allerstørste udfordring, slår DC-chef fast.

Hvem skal føre knivene? Hvem skal skære pålægget og sende det ud i verden?

Det spørgsmål kalder for alvor på besvarelser, som rækker langt ind i fremtiden.

Sådan lød det blandt andet fra Jais Valeur, administrerende direktør hos Danish Crown, da han talte til deltagerne på Kvægkongressen i Herning.

For Danish Crowns allerøverste høvding er mere end bekymret for udsigten til at mangle kvalificeret arbejdskraft hos slagterivirksomheden.

»I Danmark er totredjedele af vores ansatte ikke-danskere, og i vores engelske selskab er 5.000 af de 8.000 medarbejdere ikke-englændere. Og til en timeløn på 62 kroner i timen forudser jeg, at det bliver svært at fastholde dem på den lange bane, når forholdene i deres hjemlande bliver bedre,« sagde Jais Valeur.

Flere af de ansatte stammer fra Østeuropa og bedres vilkårene og indtjeningen hele tiden. Godt for dem, men skidt for virksomheder som eksempelvis Danish Crown.

»Men det bliver også en udfordring for jer - måske også den største udfordring for jer,« lød det fra Jais Valeur til de mere end 2.000 deltagere med interesse i kvægerhvervet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle