Danish Crown-topchef: Lange udsigter til forbedret konkurrenceevne

Jais Valeur erkender, at slagteriets forretningsmodel er udfordret.

Konkurrenceevnen hos Danish Crown er under pres og har været det længe. Men der er ikke udsigt til bedring.

Det fastslår Danish Crowns administrerende direktør Jais Valeur over for Agriwatch.

Ifølge topchefen er der mange grunde til, at Danish Crowns mangeårige model med bred international afsætning ikke virker.

Kina er blevet mere selvforsynende med grisekød. Landene i Syd- og Nordamerika eksporterer mere, geopolitiske usikkerheder og følgerne af den afrikanske svinepest er bare nogle af dem.

Derfor er modellen med at afsætte halvdelen af sine varer på verdensmarkedet udfordret.

-Det er ikke fordi, vi ikke kan finde ud af at sælge en gris eller slagte den, men hele vores forretningsmodel er udfordret, siger Jais Valeur til Agriwatch.

Danish Crowns egen målsætning er at være 60 øre bedre på afregningen til sine andelshavere i forhold til konkurrenterne i Europa.

Den målsætning har haltet gevaldigt de senere år. I regnskabet for 2022/2023 var slagteriet 2,56 kroner bagefter.

Danish Crown er derfor nu i gang med at omdanne sig fra eksportorienteret verdensmarkedsvirksomhed til europæisk forædlingsvirksomhed.

Der skal stadig eksporteres ud af EU, men fremtiden ligger i forædling. 

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle