De landede kæmpeordre i modgangsår - og løb med vækstpris

Skiold er vinder af prisen ’Årets Vækstvirksomhed’.

I modgangsåret 2016, hvor store dele af landbruget var tabsgivende og mange leverandører også måtte notere tilbagegang, kunne en af de virkeligt solide veteraner markere sig med så fornem en fremgang.

Derfor vinder Skiold prisen som Årets Vækstvirksomhed, der uddeles på Vækst 2017-konferencen, som arrangeres af LandbrugsMedierne og fredag afholdes hos DLF i Odense.

Sæby-virksomheden kan føre sin historie 140 år tilbage til 1877 og har undervejs evnet at tilpasse sig de skiftende vilkår, altid med udgangspunkt i danske landmænd behov.

Virksomheden har i dag en international førerposition som leverandør af foderanlæg, staldsystemer og komplette løsninger. 90 procent af produktionen eksporteres, ofte til fjerne og nye markeder.

Kæmpe russisk svineproducent ramt af afrikansk svinepestSvin 13. december · 07:41

En af de mere spektakulære ordrer er et anlæg på ni etager i Kina, der skal rumme 9.000 søer i topmoderne rammer.

Skiold beskæftiger godt 500 ansatte – de fleste på den nordjyske fabrik.

Omsætningen voksede i 2016 med knap 20 procent til 602 mio. kr, vel at mærke samtidig med en solid vækst i resultatet. Skiold ejes af Henrik Hougaard og ledes af direktør Samuel Waldorph. Ejerfamilien har netop meddelt, at man leder efter en køber, der kan tage over efter familien Hougaard.

»Væksten i skiold skyldes, at vi er viking - at vi går udenlands,« lød det fra Samuel Waldorph fra scenen.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu