Pensioneret landmand blev hejst op i mejetærskeren

Familien har været kreativ for at give den ældste i flokken en oplevelse med igen at køre rundt i en mejetærsker. Det er ellers umuligt for Vagn Olesen at træde op ad stigen til maskinen.

På slægtsgården Støvringgård i Vestjylland har René Olesen overtaget gården som fjerde generation og bortforpagtet gårdens 18 hektar jord. Han er ikke landmand som sin far Vagn Olesen, men er i stedet bedemand.

Det afholder dog ikke hele familien Olesen fra stadig at følge med i høstarbejdet, når lejeren kører indover markerne med sin Claas 440 mejetærsker.

"Interessen for landbruget er stadig intakt, og nu hvor Vagn Olesens helbred ikke er helt i top og derfor ikke er til trapper og stiger, så fik vi hejst ham op med byggeliften, så han kunne gå direkte ind i førerhuset", siger Jesper Hargaard.

Vagn Olesen er i midten af 70'erne og lider af ledgigt, så selvom han gerne vil, har det været umuligt for ham at kravle op i mejetærskeren i nogle år. Når han ikke har været med ude at køre, har han derfor i stedet siddet på sidelinjen og betragtet høstarbejdet.

I år sad han dog med i mejetærskeren i en hel time, mens Jesper Hargaard sad ved roret og høstede vårbyg.

Lokale venskaber

Jesper Hargaard har altid kendt familien Olesen. Hans far har nemlig også drevet landbrug i området, men har på sine gamle dage bortforpagtet jorden i 2009. Jesper Hargaard er udlært elektriker, men har høstet for naboen siden 2009.

"Jeg er vokset op i landbruget og har brug for at få stillet min lyst til at høste - det ligger i blodet. Det er lykkedes for mig igen i år at få høstet og passe mit el-arbejde. Det er noget med at lave el om formiddagen og høste senere", siger Jesper Hargaard.

Hans egen søn er også i lære som elektriker, men har samtidig en ligeså stor interesse for landbruget som sin far. De deler derfor glæden ved at få lov til at høste med hos naboen hvert år, hvor Jesper Hargaards søn kører korn fra.

"Vi forsømmer ikke el-arbejdet, men det handler bare om, at få fordelt tiden på det, der gør en glad", siger Jesper Hargaard.

Med de indsendte billeder deltager Jasper Hargaard i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle