Den tyske svinebestand skrumper fortsat

Ny opgørelse viser, at den tyske svinebestand fortsætter med at falde.

Ifølge den tyske producentforening ISN fortsætter den tyske svinebestand med at gå tilbage.

ISN henviser til foreløbige tal over svinebestanden for de tre tyske delstater Nordrhein-Westfalen, Baden-Wurtenberg og Brandenburg opgjort pr. 3. maj:

For Nordrhein-Westfalen viser de foreløbige tal en totalbestand på 6,59 mio. stk., og dermed en tilbagegang på 3,6 pct. sammenholdt med november 2020. For avlssøer er tilbagegangen på 3,9 pct.

Det fremgår af Markedsnyt for Grisekød, som Landbrug & Fødevarer udgiver.

I delstaten Baden-Wurtenberg ligger totalbestanden på 1,5 mio. svin. Det er 7,1 pct. lavere end for et år siden, rapporterer ISN ifølge nyhedsbrevet. Avlssøer er faldet med hele 12,7 pct.

I Brandenburg lyder totalbestand på 685.000 stk., hvilket er et fald på 11,6 pct. sammenholdt med maj sidste år.

Der er endnu ikke udgivet et et estimat på den samlede svinebestand i Tyskland. Ved den seneste europæiske svinetælling fra august 2020 lød den samlede tsyke svinebestand på 25,374 mio. svin, hvilket var et fald på 2,3 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle