Derfor behøver landbrugsaftale "kun" bringe landbruget to tredjedele i mål med vandplanerne

Selvom regeringen lægger op til en kraftig skærpelse på kvælstofområdet, så skal ny landbrugsaftale ikke nødvendigvis bringe landbruget helt i mål med det, Aarhus Universitet har lagt op til.

En kommende landbrugsaftale skal ikke nødvendigvis bringe landbruget i mål med EUs vandrammedirektiv.

Derfor præsenterede regeringen onsdag "kun" tiltag, der skal reducere kvælstofudledningen med 10.400 ton frem 2027.

Ifølge tal fra Aarhus Universitet skal der ellers reduceres med 15.000 ton kvælstof, hvis EUs mål om god økologisk tilstand i vandmiljøet skal nås - et mål som bliver kritiseret af landbruget og blå blok, men som regeringen læner sig op ad.

"Vi når to tredjedele af vejen. Det gør vi med kendte virkemidler, hvor vi har den målrettede regulering, og vi har de kollektive virkemidler, hvor man genskaber vådområderne i naturen", sagde miljøminister Lea Wermelin (S) på pressemødet.

sådan vil regeringen gøre

I regeringens udspil skal indsatsen indfases i 2026 og 2027, og det er beskrevet, at man i 2023/24 skal "genbesøge" indsatsen.

Det betyder angiveligt, at man i 2023/24 skal se på, hvordan man kan nå en reduktion på de fulde 15.000 ton.

Derfor har LandbrugsAvisen spurgt Wermelins ministerium, om regeringens reelle mål er 10.400 ton eller 15.000 ton, og her lyder svaret:

"Regeringen prioriterer i oplægget indsatser, der nedbringer kvælstofudledningen fra landbruget med yderligere 10.400 tons i 2027".

efterafgrøder og vådområder

Forklaringen skal findes i, at regeringen ikke regner med, at en kommende landbrugsaftale nødvendigvis skal bringe Danmarks kvælstofudledning ned på det påkrævede i vandrammedirektivet.

De sidste reduktioner kan f.eks. findes i en separat aftale, som ligger ude i fremtiden, lyder det.

Det betyder dog ikke, at der lagt op til en mild omgang, og især er der lagt op til markant flere efterafgrøder.

Oplægget er, at man via målrettet regulering, typisk efterafgrøder, og kollektive virkemidler, vådområder og minivådområder, kan nå en reduktion på 10.400 ton.

Her er det værd at bemærke, at regeringen inden forhandlingerne har pauset al sagsbehandling med minivådområderne indtil efter sommerferien, fordi Landbrugsstyrelsens medarbejdere skal hjælpe med udbetaling af minkerstatningen.

mulig second opinion

Hos Landbrug & Fødevarer har man længe kritiseret målet om at reducere udledningen med 15.000 ton, og formand Søren Søndergaard har lige så længe ønsket en second opinion.

Troels Lund Poulsen fra Venstre fortalte onsdag til LandbrugsAvisen, at han slet ikke anerkender tallet og vil have det faglige belæg fra Aarhus Universitet set efter i sømmene.

"Jeg ser det slet ikke som muligt, og det er ikke noget, vi kommer til at acceptere, for det kommer jo til at koste tusindvis af arbejdspladser i landbruget", sagde han blandt andet om den skærpede kvælstofregulering, regeringen har lagt op til.

Emneord

politik , Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle