Desperat hømangel i Norge: Høtyv slog selv græsset og tog det med sig

Nordmændene mangler hø og halm, og nu er rundballer begyndt at forsvinde på mystisk vis.

Tørken har ramt vore skandinaviske naboer, og især i Norge er de desperate efter hø. Det betyder, at nordmændene nu ser en stigning i rundballer, som forsvinder på mystisk vis.

Det skriver Bondebladet.no, der citerer en pressemeddelelse fra det norske forsikringsselskab Landbruksforsikring:

"De sidste uger har vi fået flere henvendelser fra bønder, som fortæller, at rundballer er forsvundet - noget af det i store mængder. Det er noget helt nyt, og skal nok ses i sammenhæng med årets dårlige høst, siger Håvard Sundt, der er rådgiver i forsikringsselskabet, i pressemeddelelsen.

De rapporterede tyverier har været på 10 rundballer eller mere.

I ét af tilfældene har 'høtyven' været særligt kølig, fortæller Håvard Sundt.

"For at kunne transportere så store mængder, skal der kraftigt udstyr til, så det er nok planlagt og organiseret. I et af de rapporterede tilfælde har ukendte gerningsmænd selv været inde på jorden og slå græsset for at tage det med sig", siger han ifølge Bondebladet.no.

Tørken er den værste i Norge siden 1947, og især det sydlige Norge er hårdt ramt. 

”Der er undtagelsestilstand over hele Norge nu. Tidligere kunne man sende foder fra vores nabolande, men de er i samme situation som os”, grovfoderkoordinator Ragnhild Borchsenius fra Norsk Landbrugsrådgiving tidligere sagt til Bondebladet.no.

Den norske regering ophævede i juli told på import af hø og halm.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle