DMI lover fortsat høje temperaturer og lokale byger i weekenden

Det varme og tørre vejr fortsætter hen til weekenden, hvor lokale byger og mere fugtig luft tager over.

Den lange, tørre periode i vejret fortsætter frem til weekenden, dog kan luften godt blive en anelse mere tør, end den allerede har været, lyder det fra vagtchef i DMI, Frank Nielsen.

"De næste par dage, ser det ud til, at vi bliver på det nuværende niveau med temperaturer på 22-27 grader. Luften bliver mere tør, end den har været, men vi får lidt vind fra Østersøen, så vi bliver luftet lidt", siger vagtchefen.

Når vi kommer hen til weekenden bliver der mere risiko for lokal regn og tordenbyger, dog stadig med temperaturer på 25-28 grader, forklarer vagtchefen.

Risikoen for regn og byger går med ind i starten af næste uge, hvor det også ser ud til at blive lidt vådt i først den sydvestlige del af landet og senere, spreder bygerne sig op over resten af landet, siger Frank Nielsen.

Nattetemperaturerne ligger lige nu på 14-18 graders varme, hvor den i Nordjylland kan komme ned på 12-15 grader. I næste uge, bliver nattetemperaturen dog højere i hele landet i takt med, at der kommer flere skyer og regn. Det skyldes, at luften vil blive mere tung.

Brandfare og tørke

Mens vejret har været så varmt og tørt, har det også givet et nøk op ad på DMIs tørkeindeks. På landsplan ligger tørkeindekset lige nu på 9,0 i dag.

Der er ikke anmeldt om afbrændingsforbud i nogle kommuner, men i følge DMIs skema over brandfare, er brandfaren høj i næsten hele landet.

DMI har desuden tidligere på dagen varslet om hedebølge og farligt vejr i halvdelen af landet.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle