DMI udsender lidt mere optimistisk sommerprognose for juni

Der vil blive et overtal af solrige og sommerlige dage i juni, lyder det nu fra DMI. Juni vil dog også byde på flere dage med regn landet over.

Tidligere har det været ret svært at få øje på de gode sommernyheder fra DMI, der i deres prognoser har lovet en blandet sommer med lige så mange regnfulde og overskyede dage, som der var udsigt til solfulde og sommervarme dage. 

Og selvom der stadig vil komme regn til markerne ind i mellem, så lyder det nu ifølge DMIs seneste månedsprognose, at der vil komme et overtal af solrige og sommerlige dage med tørt vejr i juni måned.

"Et højtryk bygger op over Nordvesteuropa og blokerer for fronter og lavtryk. Det betyder sommerligt vejr, som overvejende er både stabilt, roligt, tørt og solrigt og med flere dage der kan komme over 20 grader", skriver langtidsmeteorolog Lisette Grenbom om den kommende uge - uge 24.

Der er dog en lille chance for enkelte lokale byger i løbet af ugen. 

Først i midten af juni vil vejret blive mere omskifteligt med flere dage med regn og byger, der kan blive kraftige. 

"Generelt vil uge 25 byde på lidt mere varieret vejr med en blanding af solskindage, blomkålsskyer og regnbyger – måske med torden", skriver meteorologen.

Temperaturene forventes at ligge mellem 14 og 18 grader, og nedbørsmængderne bliver lige omkring det normale på ca. 14 mm om ugen i juni. 

Generelt er prognoserne altid usikre flere uger frem i tiden understreger DMI, men lige nu tyder det på at der med julis komme kan blive lidt varmere i vejret igen, lyder det.

"Uge 26 lader til at være overgangen til opbygning af højtryk, som skal blokere for regn og byger i Sydskandinavien og give sommerligt vejr lidt længere inde i juli", står der. 

Ifølge den seneste sæsonprognose er det dog meget usikkert, om det varme vejr holder hele juli.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle