DN begår overgreb på befolkningen

Læserbrev

Skrivebordsgeneralerne i Danmarks Naturfredningsforening bekæmper sund fornuft med sagsanlæg og klager til især Natur- og Miljøklagenævnet.

Ikke mindst sagen om Værnengene og administrationen af disse jordarealer er en skamplet på Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har påklaget en afgørelse af Ringkøbing-Skjern Kommune i august 2013, som tillader omlægning af ”græs til græs”. Det er høje arealer, hvor der ikke færdes de særlige ynglefugle, som DN påstår.

Formanden for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen, siger overlegent til Dagbladet, at »hun vil ikke ind i, hvorvidt at arealet ud fra observationer ikke er interessant for engfugle«. Hun konkluderer også om afgørelsen, at »det er en god afgørelse, af hensyn til naturen«, og at: »Det er afgørende, at det, der foregår, ikke medfører, at naturen får det værre, og derfor er det vigtigt, at der ikke sker en oppløjning«.

Når man opfatter pløjning af græsarealer som noget, naturen får det værre af – som Ella Maria Bisschop-Larsen gør, så viser det, hvor totalt verdensfjern Danmarks Naturfredningsforening er. Det nærmer sig efterhånden en skandale, at en forening år efter år kan være rejsende i overgreb på befolkningen under dække af at ville beskytte naturen.

Det er vist ved at være tid til, at vi politisk får en alvorlig drøftelse af, hvorvidt foreninger som DN uhæmmet kan terrorisere ærlige landmænd og naturvenlige kommunalforvaltninger. Måske er det også, hvad DN ønsker – at alting sættes i stå, for alt andet kan jo skade naturen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle