Efter svinepest: Så falder den tyske notering

VEZG-noteringen opdateres med et markant håndkantsslag efter fund af afrikansk svinepest i Tyskland.

Den tyske svinenotering, den såkaldte VEZG-notering, falder den kommende uge med hele 20 eurocent.

Dermed bliver prisen til de tyske landmænd mærkbart og yderst kontant ramt af fundet af afrikansk svinepest i landet.

Hele 1,50 kroner mindre for hvert eneste kilo vil altså den kommende uge være prisen for bare et enkelt tilfælde af den frygtede svinepest, fundet i et vildsvin i Østtyskland.

Noteringen fra omsætterforbundet, VEZG går altså fra 1,47 de seneste uger til nu 1,27 euro per kilo - svarende til 9,46 kroner per kilo. Normalt reguleres priserne ugentligt om onsdagen, men VEZG regulerrer den nu ekstraordinært som følge af sygdomsudbruddet.

Faldet var ventet, idet afrikansk svinepest allerede har ført til bandlysning af tysk svinekød i flere asiatiske lande, herunder de vigtige importører Sydkorea og Japan, der normalt er såkaldte højværdimarkeder for Europa.

Endnu er der ingen meldinger om, hvordan det helt afgørende eksportland, nemlig Kina, reagerer på, at Tyskland nu er rubriceret som land med afrikansk svinepest.

Også smågrisepriserne ventes at blive reguleret i dag.

Danish Crown meldte torsdag, at slagteriselskabets ugentlige noterings-melding blev skubbet til i dag, fredag kl. 15.

Emneord

ASF i Tyskland

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle