Efter tørkepakke: Landbruget har stadig brug for hjælp

L&F ønsker sig færre afgifter, ingen jordskatter og lettere generationsskifter.

En ny analyse fra Seges viser, at 1.852 heltidsbedrifter - det svarer til hver femte landmand - kæmper med høj gæld, svag likviditet og ringe effektivitet.

Hos Landbrug & Fødevarer ønsker man sig hjælp til situationen oven på to forfærdelige høstår i træk.

"Selv om mange uden for landbruget har glemt alt om tørken og højst tænker, at landbruget har fået hjælp i form af tørkepakken, så står vi tilbage med reelle problemer, der kræver en løsning«, siger direktør i L&F, Morten Høyer.

"Erhvervets konkurrenceevne skal forbedres generelt. Ikke i form af en ny tørkepakke, men vi holder fast i, at kemiafgifterne skal ned og jordskatterne væk. Dansk landbrugs rammevilkår må ikke være ringere end hos vore konkurrenter. Når landbruget er pålagt en række høje udgifter, så skal det også have mulighed for at tjene penge", påpeger Morten Høyer.

Aftaleparterne bag tørkepakken har aftalt at mødes igen og vurdere, om der skal flere tiltag til.

Ekspertgruppen skal bl.a. se på generationsskifter og sælgerpantebreve, hvor sælger kan lade en del af egenkapitalen stå i virksomheden, f.eks. i form af et sælgerpantebrev. Det kræver en ændring af skattereglerne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle