Rådgivningsmæssigt har vi de seneste otte år fokuseret på og arbejdet mest med de landmænd, der har været økonomisk udfordret for at bevare virksomheden.
Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura.
Groft sagt har der intet fokus været på den ældre generation og ejerskifte. Der bliver skrevet meget herom, men jeg tror ikke, at der er solgt mange timer. Det er selvfølgelig hårdt som ældre landmand at sluge et værdifald på 40 pct. i forbindelse med finanskrisen. Mange har sagt, at de ikke vil sælge, før prisen er tilbage på ovenstående niveau. Selverkendelse er allerførste skridt til generationsskifte og bliver nemmere, når ledelsesskifte er den nye erkendelse. Sparring med ejerlederen (har vi forsømt i mange år) er helt naturlig i denne proces. Succes ved generationsskifte er direkte proportional med forberedelsestiden.
Mit forecast på jordprisen
Den nuværende jordpris udgør 148.000 kr./ha. inkl. bygninger for ejendomme over 15 ha. Jordprisen var faktisk nede på 140.500 kr./ha. i fjerde kvartal 2016 og under tidligere bundpunkt fra 2013 på 143.000 kr./ha. De bedre markedsforhold, herunder indtjeningsprognoser fra Seges for 2017 og 2018, gør, at jordprisen vil stige i den kommende periode. I forhold til Agrocuras konjunkturmodeller er en ny recession skubbet lidt mere ud i fremtiden. Vi kan først se en lavkonjunktur omkring 2019-2020. Derfor er der i hvert fald 1½ års positivitet på landbruget, som kan trække jordprisen med opad. Et gæt vil være, at prisen søger mod 160-170.000 kr./ha. som et gennemsnit på landsplan. Der er selvfølgelig store regionale forskelle. En ny recession vil igen trække jordprisen lidt nedad, måske marginalt under bunden. Efterfølgende ser jeg meget mere positivt på udviklingen i jordprisen, som i den nye højkonjunktur mere eller mindre vil have en oprettet tendens. Men her snakker vi perioden 2022-2030. Det er mange år at vente på i forhold til generationsskifte.
Ældre landmand – hvad vil du?
Vi kender alle den gennemsnitlige alder på landbrugsvirksomhederne. Desuden er omsætningen af hektarer siden finanskrisen lagt mellem 50-100 år i omsætningshastighed. Det viser tydeligt, at der er et akkumuleret behov. Det er svært og vanskeligt at snakke om sit salg af livsværket. Men det er nødvendigt med en selverkendelse, og mange vil gerne se deres virksomhed blomstre videre med en ung leder ved roret, modsat at det er ens egen virksomhed, der bliver købt op og lagt ind under en anden. Uden en snak og analyse af din virksomhed kender du ikke dens potentiale samt værdien heraf. Jeg er udmærket klar over, at landbrugsejendomsmarkedet er vanskeligt, men jeg har en del positive oplevelser, som ældre landmænd bliver overrasket over, at værdierne trods alt er så gode. Generationsskiftet sker ikke, før virksomhedens potentiale og muligheder belyses. Desuden sker der spændende ting på kapitalmarkedet.
Vi er mindre professionelle
De nødlidende landbrugslån fylder fortsat en del i bankerne, som ses af seneste analyse fra Finanstilsynet. Foruden vil en del banker fortsat have mindre landbrug på bøgerne. Det giver en kæmpe udfordring på generationsskifte, og bare det at få penge til reinvesteringer er en kamp. Det betyder, at vi skal kigge efter nye penge via growfunding, vækstfonden, fonde og private investorer. Men i vores landboforeninger agerer vi uprofessionelt på området. Vi er nødt til at skille købere og sælgerrådgivning af via nye selskaber. Investorer kan ikke identificere sig med penge til landbruget, når han møder rådgivere fra landboforeninger. Det lugter for meget af sælgers interesse. Prøv bare at se, hvor stor en succes LandboGruppen A/S er blevet, efter det blev skilt ad. Vi kan tiltrække masser af kapital, som mangler alternativ placering i nuværende aktie- og obligationsmarkeder, uden om bankerne, hvis vi gør det rigtigt.
Investorer en sparringspartner
Det at få en investorer ind på ejendommen i forbindelse med generationsskifte kan være positivt på mange måder. Vi må erkende, at det at drive en forretning kræver omstillingsparathed og større direktørevner. Det at få en investor ind i gårdrådet eller bestyrelsen kan være en super støtte til opstart som selvstændig ud over pengene. Det vil helt klart virke professionelt til omverdenen, herunder gøre hele finansieringssammensætningen billigere. Sluttelig kan det være med til at sikre bedre overlevelsesevne for landbrugsvirksomheden. Tiden er inde til, at vi for alvor kigger på, hvorledes vi får nye og yngre ejere på vores bedrifter. Ring gerne til mig for sparring - Jens Schjerning, tlf.: 21 42 56 20 og mail: jes@agrocura.dk.
