Erfarne griseproducenter investerer i at bekæmpe svinepest med UV-lamper

To erfarne griseproducenter og investorer i udenlandske landbrug smider penge i at udvide tidligere udenrigsministers satsning på UV-lamper til landbruget.

UV-lys fra specielle lamper kan være et nyt våben mod afrikansk svinepest (ASF) i danske og europæiske besætninger, sat op strategiske steder som i forrum, udlevering, vaskehaller - eller sågar i selve svinestierne.

Det skriver Agriwatch.

Det mener svineproducent og investor Christian Nors fra Viborg og hans mangeårige forretningspartner, erhvervsmanden Carsten Lund Thomsen, der står bag et nystiftet selskab UV-Agri ApS, der vil lave en forretning ud af UV-lamper til landbruget. Selskabet oprettet som et datterselskab til UV-Medico A/S der har tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen som direktør.

”Vi ser et meget stort potentiale i UV-lamper til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Det er ikke et vidundermiddel, men vi tror, at det kan spille en rolle i at minimere risici og være en vigtig byggesten til at lave en barriere mod svinepest,” siger Christian Nors til Agriwatch.

Teknologien bag UV-Medico-lamperne er godkendt til at kunne bruges, mens der er mennesker og dyr til stede. Folkene bag UV-Agri Aps mener,  at der også kan være sideeffekter i forhold til andre luftbårne vira som PRRS og i forbindelse med fugleinfluenza og hesteherpes.

 

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle