Etårig pige mister livet i traktorulykke

En lille pige mistede tirsdag livet, da hun blev påkørt af en traktor, der blev kørt af hendes far.

En pige på halvandet år har mistet livet, efter at hun blev påkørt af en traktor i Jerslev øst for Brønderslev.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken tirsdag klokken 17.04.

Her kørte pigens far i forbindelse med noget arbejde på grunden en traktor med påhængsvogn, da han påkørte sin lille datter. 

Pigen blev bragt til sygehuset, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død ved ankomsten.

Politi, bilinspektør og arbejdstilsynet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet. De er nu afsluttet.

"Det er politiets opfattelse, at der er tale om en yderst tragisk ulykke", lyder det i pressemeddelelsen.

Af hensyn til de pårørende har politiet ingen yderligere kommentarer. 

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle