Et kig ind i krystalkuglen: Global produktion af oksekød vil stige i 2021

Amerikansk landbrugsministerium spår global vækst på to procent.

2021 vil byde på en stigning i den globale produktion af oksekød. Det vurderer det amerikanske landbrugsministerium, USDA, i en kvartalsrapport om oksekød.

USDA vurderer, at den globale produktion vil stige med 2,1 procent til i alt 61,5 millioner tons oksekød i 2021. Forudsigelsen bygger på et estimat for årets produktion, som lyder på 60,4 millioner tons oksekød. Det er to procent mindre end i 2019.

Den forøgede produktion i 2021 ventes grundet en forventning om forbedret verdensøkonomi, øget forbrug af oksekød og en stabilisering af afsætningen af oksekød på verdensplan efter forstyrrelserne som følge af covid-19.

Den globale eksport af oksekød ventes at stige med tre procent, og det er især de asiatiske lande, som ventes at indkøbe mere oksekød. USDA vurderer, at Kina alene vil øge sin import med fire procent svarende til en samlet import på 2,9 millioner tons oksekød. Kinas egenproduktion af oksekød ventes at stige to procent til i alt 6,9 millioner tons.

højere import til EU

Rapporten peger på, at produktionen af oksekød i EU's medlemslande plus Storbritannien vil falde én procent til i alt 7,7 millioner tons oksekød. EU's samlede eksport forventes nogenlunde uændret, hvorimod importen forventes at stige med ti procent til i alt 0,3 millioner tons oksekød.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle