EU-Kommissionen har nu fremlagt den pakke, som flere lande har efterspurgt, som skal forenkle EU's landbrugspolitik. Til glæde for L&F-formand Søren Søndergard, så bliver kravet om fire brak foreslået droppet. Fremover bliver det en frivillig ordning.
EU-Kommissionen lemper nu på en række af de såkaldte GLM-krav, som landmænd skal opfylde for at modtage landbrugsstøtte.
Lempelserne sker i den pakke, som EU-Kommissionen bebudede for et par uger siden, og kommer efter ønske fra størstedelen af EU-landene. I flere lande har man oplevet lavet kraftige demonstrationer i større byer. På et møde i februar i ministerrådet kom der over 500 forslag til lempelser.
Et af de GLM-krav der bliver lempet er kravet om fire procent brak. Et krav der de seneste to år er blevet gjort muligt for EU-landene at udskyde, men som Danmark som et af de eneste lande har valgt ikke at gøre.
Fremover skal brakkravet blive en del af en bioordning, som alle lande bliver forpligtet til at tilbyde, og som landmænd kan benytte sig af, lyder det fra Kommissionen.
Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig over beslutningen. I en skriftlig kommentar lyder det fra formand Søren Søndergaard, at det er en meget glædelig nyhed, at EU-Kommissionen foreslår at fjerne fireprocentskravet.
- Det er udtryk for sund fornuft, at man ikke længere vil fjerne god landbrugsjord fra driften uden en saglig og solid grund. Nu får vi forhåbentlig mulighed for at indrette os på en klogere måde, der gavner fødevareproduktionen og tager hensyn til lokale forhold, lyder det fra Søren Søndergaard.
I Danmark har regeringen i både 2023 og 2024 været indstillet på at benytte muligheden for at udskyde kravet, men da implementeringen af EU's landbrugspolitik er en del af den brede landbrugsaftale fra 2021, så har alle partier skulle nikke ja, hvis kravet skulle udskydes. Enhedslisten, SF og De Radikale har hver gang blokeret.
Fra Søren Søndergaard lyder det:
- Der har i forbindelse med fireprocentskravet været talt om, at det kunne gavne biodiversiteten, men her må vi bare huske på, at der er tale om kortvarige brakarealer, som ikke gør en mærkbar forskel for hverken biller eller blomster. Der findes andre og mere effektive veje til at forbedre biodiversiteten, og vi er helt klar over, at det er noget som også landbruget skal levere på sammen med resten af samfundet, siger han.
Selvom fireprocentskravet fjernes, ligger der ifølge Søren Søndergaard fortsat en stor øvelse foran os både på nationalt og europæisk niveau.
- Men Kommissionens forslag er første skridt på vejen mod klogere løsninger. Ligesom i alt andet, så tror vi på en lokal tilgang, hvor man kigger på de enkelte områder og tilpasser løsningerne til lokale forhold. Det er langt bedre end firkantede, bureaukratiske modeller i den store diskussion vi har foran os om arealanvendelsen i Danmark og Europa, siger han.
Også kravet om afgrøderotations, GLM-krav 7 bliver lempet. Det samme gør GLM-krav 6, der handler om jorddække.
Tilpasser sig
Fra formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen lyder det om beslutningerne, at Kommissionen gør en stærk og hurtig indsats for at støtte "vores landbrugere" i en tid, hvor de håndterer en lang række udfordringer og bekymringer. At kravet i første omgang i 2022 blev udskudt blev begrundet med Ruslands invasion af Ukraine, og stigende udfordringer med tørke, hvor man ville sikre fødevaresikkerheden.
- Vi sender et klart budskab om, at landbrugspolitikken tilpasser sig de ændrede realiteter, samtidig med at vi fortsat fokuserer på den centrale prioritet at beskytte miljøet og tilpasse sig klimaændringerne. Kommissionen vil fortsat stå fast på vores landbrugere, som opretholder EU's fødevaresikkerhed og tjener forreste linje i vores klima- og miljøindsats, siger Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.
