EU ser på bedre brug for landbrugets affald

I den grønne omstilling skal alle blive bedre til udnytte landbrugets betydelige mængder bio-restaffald.

En ting, der vil komme endnu mere på dagsordenen næste år, er begrebet ” cirkulær økonomi”. Landbruget kan bruge det til at øge mulighederne for at booste den grønne omstilling, og arbejde for, at madspil kan minimeres bedst muligt, så det store spild kan udnyttet til grøn energi, lyder det fra Bruxelles. 

”Jeg har foreslået, at EU skal sætte et mål for at halvere madspild med 50 procent allerede i 2030. Det er ambitiøst, men vi er nødt til at sigte efter månen”, siger EU-Parlamentsmedlem Asger Christensen (V). 

Bedre udnyttelse giver jobs

For nylig lykkes i landbrugsudvalget at få flertal for flere af hans forslag til Parlamentets bud på en strategi for netop cirkulær økonomi.

Med opfordringer til at fremme produktion af græsprotein, der kan erstatte soja, og også udvikle biogas-teknologien, så lastbiler og busser kan køre på grøn gas fra landbruget.

Mangler de rigtige rammer

Faktisk kan en større EU-satsning på såkaldt bio-økonomi være med til at skabe flere jobs i landdistrikter, bl.a. hvis landmænds bio-restaffald skal udnyttes langt bedre, mener Asger Christensen.

"For eksempel skal EU satse meget mere på biogas. Restaffald fra landbrug skal omdannes til biogas, men det kræver, at vi får etableret de rette rammer. Jeg for længe talt for, at EU skal investere endnu mere i at udvikle biogasteknologien, så vi forhåbentligt i en nær fremtid kan drive lastbiler, busser og måske endda fly på biogas. Landmænd kan også spille en rolle i den cirkulære økonomi-strategi ved at producere eksempelvis bio-gødning, bio-energi og bio-kemikalier fra restaffald", siger EU-Parlamentarikeren.

 


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle