EU har igen givet mulighed for, at alle medlemslande kan vælge at se bort fra kravet om fire procents brak. Danmark benyttede sig ikke af muligheden sidste år, men L&F håber for 2024.
EU-Kommissionen har foreslået igen i år at give mulighed for at medlemslandene kan droppe kravet om fire procents brak.
For at få den fulde landbrugsstøtte har de danske og resten af de europæiske landmænd ellers siden 2023 egentlig skulle udlægge mindste fire procent ikke produktive-arealer på deres bedrift i form af eksempelvis brak.
Men på grund af en truende fødevarekrise grundet Ruslands krig mod Ukraine, blev det muligt helt at droppe brak-kravet sidste år, og det var der mange lande, der benyttede sig af.
Nu får medlemslandene igen mulighed for at se bort fra brak-kravet i 2024.
Det skriver EU-Kommissionen i en gennemførelsesforordning udsendt 12. februar.
Der er dog et men, for undtagelsen fra reglen er ikke helt den samme som sidste år.
Undtagelsen i år går på, at man i stedet for at holde jorden brak, kan leve op til kravet ved at udlægge efterafgrøder og eller kvælstoffikserende afgrøder, som linser og ærter. Det er dog et krav, at afgrøderne er dyrket uden brug af pesticider.
Blev ikke brugt i DK
EUs beslutning kommer som konsekvens af den lave indtjening og stadigt herskende usikkerhed om fremtiden, som langt hovedparten af de europæiske landmænd står overfor netop nu.
EU har valgt fortsat at lade det være op til det enkelte medlemsland at beslutte, hvorvidt man vil udnytte muligheden for at dispensere for brak-kravet og flere andre regler for landbruget.
Det blev aldrig en realitet i Danmark i 2023, da det krævede, at der var enighed blandt alle partier, der var med i Landbrugsaftalen fra 2021, hvis man skulle have udskudt brak-kravet. Og det var der som bekendt ikke.
De enkelte lande har 15 dage til at meddele EU-Komimssionen, hvis man ønsker at undtage fra reglen.
L&F: Unfair konkurrence
Det håber Landbrug & Fødevarer, at der dog måske kan findes i år, så man kan gøre brug af undtagelsen i Danmark.
- Man bør have med i baghovedet, at danske landmænd var blandt de eneste, der sidste år skulle leve op til kravet om fire procents brak. Stort set alle andre lande, valgte at udnytte muligheden for at lave en undtagelse fra kravet, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer i en skriftlig kommentar.
- Det vil ikke være rimeligt, hvis danske landmænd for andet år i træk skal stilles væsentligt dårligere sammenlignet med deres udenlandske kolleger. Særligt når vi nu kan høre, at EU giver medlemslandene lov til at tage selvstændig stilling. Vi skal huske, at EU er et fællesskab, der handler om lige konkurrencevilkår, siger han.
I den offentlige debat har der tidligere været bekymring for, at store, gamle brakarealer ville blive pløjet op til skade for natur og biodiversitet. Men den bekymring er udelukkende teoretiske, mener Søren Søndergaard.
- Vi taler ikke om områder, der har ligget uberørt hen i årevis. Der er alene tale om arealer, der har ligget i brak et enkelt år. Det betyder, at biodiversitetsværdien er lav. I det hele taget er braklægning af jord ikke den mest optimale og kloge måde at forvalte vores arealer på. For der er i forvejen stor efterspørgsel på arealer til både produktion af fødevarer, energiproduktion, skovrejsning og naturbaserede løsninger på både klima og vandmiljødagsordenen, siger han.
Brak-kravet er den del af en samlet kravpakke kaldet GLM-norm 8.
De fire procent ikke produktive arealer refererer typisk til jord, der ligger brak, men kan også dække over eksempelvis hække og træer.
Opdateret kl. 16:05
