Eksporten af danske fødevarer er på vej mod en rekordstigning, fortæller cheføkonom i L&F. Eksporten er steget i 1. kvartal 2019, og det er uden, at man har set den fulde effekt af svinepesten endnu.
Eksporten er kun på vej en vej - og det er opad. Det forudser cheføkonom Frank Øland fra Landbrug & Fødevarer.
I de netop udgivne eksporttal for første kvartal 2019 (januar-marts) er eksporten steget med 1,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Hvilket cheføkonomen kalder en 'pæn fremgang', som vi slet ikke har set toppen af endnu.
"Eksportallene for første kvartal viser en god start på noget, der godt kunne gå hen og blive et rekordår for fødevareklyngens eksport. Når vi kigger fremad vil vil måned efter måned se en eksport, der ligger højere end vi gjorde i 2018", siger Frank Øland-
Fisk og mejerivarer trækker stigningen
Dykker man ned i tallene, har L&F udpeget de tre fødevarer, der er med til at trække stigningen.
Det er især fisk og skalddyr, mejerivarer og de 'sammensatte fødevarer', der er er efterspørgsel efter. De rer eksporteret for 580 mio. kr. fisk og skalddyr, 309 mio. kr. mejerivarer og 156 mio. kr. 'sammensatte fødevarer'.
I bund for første kvartal ligger pelsskind.
Slet ikke set effekten af svinepesten endnu
Men ud over fisk og mejeriprodukter er der en anden eksportvarer, der kommer til at trække stigningen resten af året.
"Det er fint nok, at vi ligger en milliard over, men også lidt interessant er det, at vores priser på grisekød er steget pænt og eksporten til Kina er der skruet noget op for. Men den effekt har vi ikke set endnu i det første kvartal", siger cheføkonom Frank Øland.
Den stigning forudser han først bliver synlig i eksporttallene i april og maj måned.
"De tre andre varer vil stadig bidrage, vi har også set prisstigninger på mejerivarerne, men oven i de positive effekter af stigendegriseer og eksport".
Og det er stigninger, der vil vare året ud. Der er i hvert fald ikke noget, der peger på, at priserne går ned igen.
"Svinepesten får de heller ikke styr på lige nu, det er nærmest ude af kontrol. Nogle snakker om, at det kan tage flere år, før det er under kontroli Kina igen".
Hamstring op til Brexit
Kigger man kun på marts måned ligger den 'kun' 0,1 mia. højere end marts sidste år. En stor del af eksportstigningen for første kvartal må altså befinde sig i januar og februar. Især februar trak godt, fortæller Frank Øland.
Og når man kigger på, hvilke lande, der har været med til at importere flest danske varer ligger UK suverænt i top. Det tyder på, at Brexit har spøgt hos de engelske indkøbere:
"Vores eksport har været størst til UK og mindst til Tyskland. Noget af det kan godt være hamstring op til det Brexit, der ikke blev til noget i slutninge naf marts. I en periode har man gået og forberedt sig på, hvis grænserne lige pludselig lukkede, og nogle varer har man importeret ekstra af til lager. Det kunne godt være den effekt man så noget af, især på mejeriprodukter".
