Første dagligvarekæde i Danmark får tre hjerter på egen økologisk mælkeserie

Lidl tager endnu et tiltag mod bedre dyrevelfærd, når de fire økologiske mælk i Lidls danske Engvang-mærke går fra to til tre hjerter. Dermed er Lidl den første dagligvarekæde i Danmark med udelukkede trehjertede, økologiske mælk i eget mærke, og det er endnu et skridt i Lidls kamp for bedre dyrevelfærd.

Lidl tager  et skridt mod bedre dyrevelfærd, når hele kædens serie af Øko-basismælk i eget mærke senest fra uge 24 vil have den højeste dyrevelfærdsmærkning: tre hjerter. Det drejer sig om de fire økologiske Engvang-varianter: skummet-, mini-, let- og sødmælk, der bliver produceret af Lidls mangeårige mælkeleverandør, Naturmælk.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Dermed sætter dagligvarekæden sig i førersædet for tre-hjertet mælk i Danmark, da al Lidls økologiske basismælk i eget mærke nu er på tre hjerter – som den første dagligvarekæde i Danmark.

Endnu et skridt på vejen mod bedre dyrevelfærd

Det er Fødevarestyrelsen (Miljø- og Fødevareministeriet), der står bag Dyrevelfærdsmærket sammen med en række aktører i hele fødevarekæden, heriblandt Lidl.

Dyrevelfærdsmærket består af tre niveauer: et, to og tre hjerter, og Lidls Engvang-serie havde i forvejen to hjerter. Forskellen mellem niveau to og tre er: arealkrav, ko og kalv-tid sammen efter kælvning, mælkefodring af kalvene samt adgang til græsareal.

”Det er første gang, en dagligvarekæde udelukkende har mælk med tre hjerter i eget mærke i basissortiment, og vi er glade for at gå forrest for dyrevelfærden igen, ligesom vi har gjort flere gange tidligere. Dette er endnu et skridt i vores samlede indsats og konstante fokus på bedre dyrevelfærd. Samtidig støtter det op om vores generelle mål om at udbygge vores økologiske sortiment. Vores kunder viser med deres indkøb, at de går op i både dyrevelfærd og økologi, og det er en spændende udvikling, som vi konstant arbejder på at støtte op om,” siger indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape.

kvalitet og pris hænger sammen

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Lidl, som virkelig viser, hvor gode produkter, man kan opnå, når både producent, detailhandel og forbrugere har samme ønske, nemlig øget dyrevelfærd og høj kvalitet. Vi har fremsynede landmænd, som godt vil være med til at hæve barren og løfte kvaliteten for den mælk, vi producerer, og derfor er vi er glade for at arbejde sammen med en partner som Lidl, som har samme mål. Dermed kan vi i fællesskab producere produkter til forbrugerne, hvor dyrevelfærd, kvalitet og pris hænger sammen,” siger direktør i Naturmælk, Leif Friis Jørgensen.

Udover øko-mælken arbejdes der i samarbejde med Naturmælk videre på også at få de tre hjerter på endnu flere økologiske mejeriprodukter, ligesom der arbejdes på det inden for økologiske oste.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle