Far og søn deles om hektarene, men alle hjælper til i høsten

I Jelling har far og søn taget hul på høsten af vinterbyg. Sammen har de 300 hektar, som de deles om, men til høst hjælper også familie og venner til.

Kristian Juul Jensen har netop taget hul på sin anden høst på Hygum Skovgaard. Her passer han 100 hektar, mens hans far Poul Erik Juul Jensen tager sig af de resterende 200.

Selvom de har opdelt jorden mellem sig, plejer de at sige, at de passer landbruget sammen. Og det kan da også være svært at holde det hele adskilt.

- Det er nok mest mig, der blander mig i hans, siger Kristian Juul Jensen om opdelingen af jorden, mens han griner lidt. 


Kristian Juul Jensen og hans far Poul Erik Juul Jensen deles om 300 hektarer, men hjælpes ad i høsten. Da de tog hul på høsten søndag den 9. juli kom resten af familien ud i marken med både spiselige og drikkelige forfriskninger. Foto: Kristian Juul Jensen.

I det sydlige Jylland, hvor far og søn driver landbrug sammen, har man ikke været lige så heldige med regnen, som andre steder i landet.

Kristian Juul Jensen er alligevel meget tilfreds med høsten indtil videre, men han lidt spændt på at se, hvad udbyttet bliver på nogle af de andre afgrøder. 

- Det var vinterbyg som vi fik høstet, og det er kommet tørt ind på lige mellem 14 og 15 procents vand. Det ligger på et normalt udbytte, eller lige derunder. Denne her mark har klaret sig igennem tørken. Så må vi få at se, hvordan resten kommer, men raps og vinterbyg tror jeg giver okay. Så må vi se med vårbyg og rajgræs på sådan et tørt år, fortæller Kristian Juul Jensen.

Indtil videre er Kristian Juul Jensen dog positiv i forhold til høsten, og han glæder sig til at være færdig så han kan evaluere på resultaterne og se frem mod næste år. Og så skal der selvfølgelig også holdes høstfest. 

- Vi har mange venner, der kommer, og så kører de kornvogn i en enkelt dag eller to. Så det er mange mennesker som vi har inde over i løbet af sådan en høst, så vi plejer at holde en stor høst for venner og naboer. 

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du 

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Vi har indtil videre fået insendelser på vinterbyg, rødsvingel, hvidkløver, alm. rajgræs og spinat til frø 
  • Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.

Sådan deltager du:

Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.

Emneord

Skyd Høsten 2023 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle