Far på 74 år har fået en gammel Clayson at køre i

Den 74-årige gamle landmand kan ikke holde sig fra gården, selvom næste generation har overtaget - nu har han igen fået egen mejetærsker.

På bedriften Lomholt I/S på Østerbjergegård i Sdr. Felding har den 74-årige tidligere ejer fået sig en Clayson 140 mejetærsker fra 1969. Han kan ikke holde sig væk fra bedriften, selvom hans søn Rene Lomholt har overtaget gården.

"Jeg viste ham den sidste år på Facebook, og spurgte om det ikke kunne være meget sjovt - og han fik jo julelys i øjnene. Da vi købte den, kørte han den også selv hjem, og det tog da også lige tre-fire timer fra Silkeborg", siger Rene Lomholt.

Hver morgen klokken 07:00 tropper Rene Lomholts far op på gården for lige at se, om han ikke kan give en hånd med et sted.

"Jeg plejer at kalde ham pedellen - ej, det er bare for sjov, for han har intet fast længere, men går bare og hygger sig. Han vil jo også gerne høre, om der er noget nyt på gården, så han har noget at fortælle inde i byen", siger Rene Lomholt og griner.

Høster næsten så hurtigt som de nye

Rene Lomholts far har været i landbruget siden 1976, hvor han gradvist har fulgt, at mejetærskerne kun er blevet større og mere moderne. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er blevet så meget bedre til at tærske, fandt de ud af i årets vårbyg-høst.

"Det sjove er, at vi kørte og tærskede på den anden side på en anden mark, og så gik der jo lidt konkurrence i det om, hvem der blev først færdig. Den store kom først i mål, men min far blev færdig samme dag lidt senere på aftenen - det synes vi var ret sjovt", siger Rene Lomholt.

Rene Lomholts far har gået et par dage i løbet af vinteren og gjort den gamle Clayson 140'er klar sammen med en medhjælper på bedriften. Det var nok til, at den kom i topform til at køre om kap med en New Holland Cr 9.80 med et 35 fods skærebord. Det tog den gamle Clayson 3,5 time at få høstet 4,35 hektar.

Rene Lomholt driver 550 hektar planteavl, som bruges til at fodre egen grisebestand med. Grisene har han i et andet selskab med en forretningspartner, som han har kendt siden barnsben. De er begge vokset op i samme område og forretningspartneren er kommet på Rene Lomholts familiegård altid - han ser derfor partneren som en bonus-storebror.

Med de indsendte billeder og video deltager Rene Lomholt i 'Skyd Høsten bedste høstvideo'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle