Brexit, Afrikansk Svinepest, ny EU-landbrugsordning, grøn omstilling og investeringsefterslæb er de kommende kendte udfordringer for landmændenes økonomi.
Her på falderebet af 2020 er økonomerne enige om, at året samlet set er det bedste i nyere tid.
Det endda til trods for de mange uforudsete ting, som året har budt på. Både corona, svinepest, fugleinfluenza og minkbranchens kollaps har som bekendt fået de økonomiske nøgletal til at gynge gevaldigt.
Alligevel udnævner forskerne på IFRO, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, 2020 til suverænt det bedste år siden årtusindeskiftet.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Selv om de gode priser formentlig fortsætter en tid endnu, og der kommer gang i forbruget igen, så trækker der ifølge IFRO mørke skyer op i horisonten. Dem vender vi tilbage til om lidt, for først er der grund til at glæde sig en ekstra gang over 2020.
Se bare figuren herunder, der er fra IFROs årlige rapport over Landbrugets Økonomi:
Figur: IFRO
Figuren viser, at 2020 for landbrugsbedrifterne i gennemsnit ser ud til at blive det klart bedste år i perioden. Figuren skal forstås på den måde, at hvis forholdet er over 1, er overskuddet stort nok til både at dække ejernes løn samt give en vis forrentning af ejerens egenkapital.
Økonomi i bedre gear
I gennemsnit for hele perioden 2000-2021 er forholdet mellem indkomst efter finansielle poster og arbejdsvederlag til brugerfamilien på 0,49. I de sidste 10 år er landbruget rykket et niveau op i indkomst i forhold til perioden før finanskrisen.
Forbedringen fra perioden 2000-2006 til perioden 2011-2021 giver grundlag for en behersket optimisme og er formodentligt udtryk for en vis selektionseffekt, hvor mange af de mindre effektive landmænd har forladt erhvervet, og hvor mange landmænd har forbedret sig gennem turnaround-processer og lignende.
Desuden er renteniveauet også faldet markant, og sammenholdt med de seneste års afdrag på gælden giver det et indtryk af en landbrugssektor, der er så meget bedre rustet til fremtiden end for blot få år siden.
Her skal du holde øje
Det er så her, den næsten løsslupne stemning i den ellers tørre universitetsrapport forstummer, for når forskerne på IFRO kigger frem mod de næste 10 år, så begynder blikket at flakke.
Brexit og ASF er to af de kendte farer, men dertil kommer, at landbruget står foran en ny fælleseuropæisk landbrugsordning, der endnu er under forhandling. Og så er der også den grønne omstilling, hvor landbruget også skal levere et bidrag.
En måske lidt overset konsekvens af denne usikkerhed er, at den påvirker landmændenes investeringslyst. Svine- og mælkeproducenter, der er usikre om de fremtidige rammevilkår, vil være tilbageholdende med at investere i nye stalde m.v.
Sammenholdes det med en landbrugssektor, der generelt har haft negative nettoinvesteringer siden finanskrisen, tegner der sig et billede af et landbrug med et investeringsefterslæb.
